Opskrift på panna cotta med kirsebærCremet lækker italiensk dessert i glas med dessertkirsebær og kirsebærgele. Den er perfekt at servere som en alternativ juledessert eller her i vintermånederne.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Køleskab 3 timert
Samlet tid 3 timert25 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
Panna cotta:
3bladehusblas
1/2lpiskefløde
60gsukker
1tskvaniljepasta, eller kornene fra 1 vaniljestang
Kirsebærgele:
1bladhusblas
1glasdessertkirsebær, bær + lagen
Sådan gør du
Panna cotta:
Læg husblassen til panna cottaen i blød i koldt vand i 5-10 minutter.
3 blade husblas
Kog piskefløden op med vanilje og sukker. Lad den koge et par minutter.
1/2 l piskefløde, 1 tsk vaniljepasta, 60 g sukker
Tag gryden af varmen, og smelt husblassen i den varme fløde, rør godt rundt i mens.
Fordel panna cottaen i 6 glas. Lad desserten køle lidt af, og sæt så glassene på køl i 2 timer så panna cottaen kan sætte sig inden geleen skal på.
Kirsebærgele:
Læg husblas i blød i koldt vand i 5-10 minutter.
1 blad husblas
Si lagen fra dessertkirsebærene over i en skål, og mål 1,5 deciliter af til 6 desserter. Kom 2 spsk af lagen i en gryde, og varm den op. Når den er varm, tages den af blusset. Vrid husblassen for vand, og smelt den i den varme lage. Når husblassen er opløst tilsættes resten af den afmålte lage under omrøring.
1 glas dessertkirsebær
Lad geleen køle lidt af inden du hælder den over de kolde panna cotta, ellers vil den smelte panna cottaen igen.
Fordel dessertkirsebærene på toppen af panna cottaen, og fordel derefter geleen over kirsebærene. Sæt desserten på køl en times tid, så geleen kan sætte sig inden servering.
Noter
Alternativ til risalamande
Denne dessert kan sagtens serveres juleaften til dem der ikke spiser risalamande. Du kan faktisk også putte en mandel i en af glassene hvis I ikke vil undvære mandelgaven.