Opskrift på søde karamelliserede mandler, der er bedre end de professionelle brændte mandler man køber
Tilb. tid 20 minuttermin
Samlet tid 20 minuttermin
Antal 1stort glas
Ingredienser
200gmandler
200gsukker
1dlvand
Sådan gør du
Kom mandler, sukker og vand på en pande og varm op ved middel varme.
Sukkeret og vandet vil efter lidt tid smelte sammen og blive som sirup. Så skal det stå og boble lige så stille.
Rør jævnligt i mandlerne, og vent til alt vandet er kogt væk. Nu vil sukkeret krystallisere og blive hvidt og pulveragtigt.
Nu er det vigtigt at du holder panden på lav varme, og rører rundt jævnligt. Sukkerkrystallerne skal nemlig smeltes lidt igen. Hvis din sukker ikke smelter, kan du skrue en lille smule op for komfuret, men det tager altså 5-10 minutter før der sker noget.
Bliv ved med at røre i mandlerne, og hold godt øje med dem. Når de akkurat er blanke, og ser ud som på billedet, er de færdige. Pas på at alt sukkeret ikke smelter og bliver til karamel, for så bliver mandlerne bare hårde og svære at spise. Det er vigtigt at tage dem af på det helt rigtige tidspunkt. De skal være blanke og gyldne, men der skal stadig være usmeltet sukker på mandlerne også.
Hæld de færdige mandler ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og adskil dem lidt med to gafler så de ikke klistrer sammen. Lad dem køle ned og opbevar dem i et glas eller en lufttæt bøtte.