Lækre og luftige hjemmelavede pitabrød, der puffer op i ovnen under bagningen. De bliver store og flotte, så der er plads til masser af lækkert fyld inden i. Fyld dem for eksempel med kylling, kebab, falafel eller dit favoritfyld.
Forb. tid 20 minuttermin
Tilb. tid 25 minuttermin
Hævetid 1 timet15 minuttermin
Samlet tid 2 timert
Antal 6pitabrød
Ingredienser
3dlvand
25ggær
1/2spsksukker
1/2spsksalt
1spskolivenolie
450ghvedemel
Sådan gør du
Start med at udrøre gæren i vandet, og tilsæt herefter sukker, salt og olie. Bland det sammen, og tilsæt melet lidt af gangen. Det kan være du skal bruge lidt mindre eller lidt mere mel alt efter hvilken mel du bruger.
3 dl vand, 25 g gær, 1/2 spsk sukker, 1/2 spsk salt, 1 spsk olivenolie, 450 g hvedemel
Ælt dejen rigtig godt, gerne på røremaskine hvis du har det. Dejen skal ikke være klistret, men den må ikke blive tør. Den skal være glat og smidig og slippe skålen. På min røremaskine ælter jeg dejen cirka 15 minutter.
Lad dejen hæve overdækket ved stuetemperatur i ca 60 min.
Vej dejen og del den op i 6 lige store dele (115-120 gram). Form dem til runde boller.
Brug en kagerulle, og rul bollerne ud på et meldrysset bord til de er ca. 15 cm i diameter.
Læg pitabrødene på bagepapir (bag 3 af gangen) og lad dem hæve på bordet mens du varmer ovnen op til 225 grader varmluft. Sæt et bagestål eller 2 plader ovenpå hinanden i ovnen så de kan blive godt varme samtidig med at ovnen varmer op.
Når ovnen er klar, flytter du bagepapiret med pitabrød over på bagestålet eller den øverste af de varme plader fra ovnen. Brug evt. en pizzaspade, eller træk papiret over på en bageplade.
Bag pitabrødene i cirka 10-12 minutter til de er puffet up og er blevet fine og jævnt lysebrune. Læg dem herefter på en rist for at køle af.
Spis straks eller pak dem ind i et viskestykke når de er kølet lidt ned.
Noter
Hvedemel - Brug hvedemel med et højt indhold af protein. Her er brugt hvedemel med 11g protein pr 100g. Det står på hvedemelet hvor meget protein der er i, og protein er nødvendigt for at få den rette hævning på brødene.