Opskrift på andesteg på gasgrillEr du klar til Mortensaften og juleaften? Du kan med fordel lave en lækker langtidsstegt and på grill. Det giver en super mør og lækker andesteg til både Mortensaften og juleaften. Server med klassisk tilbehør som brunede kartofler, rødkål og sovs..
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 4 timert30 minuttermin
Hviletid 30 minuttermin
Samlet tid 5 timert15 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
1and, ca. 3 kg. Hvis du bruger en større and forlænges stegetiden.
2æbler
10svesker, uden sten
5hele nelliker
½dlsalt
Peber
Til saucen:
1lvand
1gulerod
1løg
8peberkorn
4laurbærblade
1kvistrosmarin, frisk, eller timian
hals, lever, hjerte fra anden, kan udelades, men giver smag til saucen
Sådan gør du
Forvarm gasgrillen til 120 grader, sat op til indirekte varme.
Anden forberedes. Tag indvoldene ud, gem dem og skyl anden grundigt indvendigt og udvendigt i koldt vand, Fjern rester af fjer. Tør den derefter af, så den er helt tør. Klip gumpen af og smid den ud. Klip det yderste led af vingerne af og gem dem til saucen.
Skyl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i passende stykker. Skræl guleroden og skær den i skiver, del løget i to.
Tag halvdelen af saltet og fordel det indvendigt i anden. Fyld den derefter med æblestykke, svesker og nelliker. Luk den til sidst i enden med to kødnåle. Så holder den på fyldet under tilberedningen.
I et ildfast fad kommes vand, skiver af gulerod, de halve løg, peberkorn, rosmarin, laurbærblade samt vingespidser og indmaden fra anden. Placer en metalrist over fadet og kom anden på risten. Nu er anden klar til at komme på den forvarmede grill.
De første 2 timer grilles anden med brystsiden op. Efter 2 timer vendes den og grilles med ryggen op i en time, før den vendes igen og steges færdig.
Tjek temperaturen med et stegetermometer. Den bør ligge i mellem 75 -78 grader inde ved låret og ved brystbenet. Tjek temperaturen løbende, der er ikke noget værre end en tør and, eller i den anden ende en der har fået for lidt.
Når der er 15 - 20 minutter tilbage og kernetemperaturen er ca. 73-74 grader, pensles anden med andefedt fra det ildfaste fad. Drys den med ekstra salt og skru op til høj varme. Brun nu anden af til den er gylden og sprød i skindet. Tjek temperaturen en sidste gang, og når den er der hvor den skal være og anden har fået den rigtige farve tages den ud af grillen.
Lad nu anden trække en 30 minutter utildækket inden den skæres ud og serveres.