Opskrift på nemme halloween småkagerHalloween cookies lavet af dekorerede Oreo's, som er pyntet med glasur/royal icing. De er nemme at lave, og det er sjovt for børnene at være med til at pynte småkagerne. Du kan servere dem som snack til halloweenfesten eller når I skal hygge lidt ekstra derhjemme..
Pisk æggehvide og flormelis godt. Brug gerne en håndmixer. Det skal piskes i cirka 5 minutter til det bliver sejt og danner toppe. Tilsæt evt. en lille smule vand hvis konsistensen er for tyk.
Del glasuren i to. 3/4 af mængden skal være hvid, og 1/4 skal være sort. Farv den lille portion sort med frugt- eller pastafarve. Kom glasuren i sprøjteposer.
Dekoration:
Pynt dine Oreo's som spøgelser, spindelvæv eller mumier.
Mumier: Sprøjt først hvide bånd tværs over kagen frem og tilbage. Sprøjt øjne med glasur eller sæt sukkerøjne på.
Spøgelser: Mal først hele kagen med hvid glasur og tegn derefter øjne, næse og mund med den sorte glasur.
Spindelvæv: Mal først hele kagen hvid. Tegn derefter en sort prik i midten og to sorte ringe rundt om. Brug en nål eller strikkepind til at lave spindelvævsmønster ved trække nålen fra midten ud mod kanten.