Opskrift på æblegeleSkøn gele af efterårets æbler. Det er nemt og lækkert at lave hjemmelavet gele med æbler. Den er skøn at servere på en friskbagt bolle eller til at bruge i vinterens saucer.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 45 minuttermin
Samlet tid 1 timet
Antal 2glas
Ingredienser
1kgæbler
4dlvand
1tskvaniljepasta
300gsukker
Atamon, til at skylle glassene i
Sådan gør du
Fjern stilk og blomsten fra æblerne, og skær dem i grove tern. Kernehuset skal ikke fjernes.
1 kg æbler
Kom æbletern og vand i en gryde og kog op. Lad æblerne koge i 30 minutter under låg.
4 dl vand
Nu skal saften sies fra. Si æblesaften igennem et klæde over i en ren gryde. Den skal stå og dryppe af nogle timer eller til næste dag.
Når æblesaften er dryppet af, måles den op, og der tilsættes 100 g sukker pr dl væske. Jeg fik 3 dl af denne portion og derfor 300 g sukker. Derudover tilsættes vaniljepasta, og væsken bringes i kog.
300 g sukker, 1 tsk vaniljepasta
Kog gelemassen i 5-10 minutter under låg, og tag så en lille smule op på en ske. Lad det køle af og se om det stivner. Hvis det gør, er geleen færdig. Fjern skummet på toppen af geleen med en ske, og hæld den så på rene glas der er skylle i atamon.
Atamon
Lad glassene med æblegele stå på køkkenbordet uden låg til næste dag for at give geleen tid til at sætte sig. Når de er kølet ned kan du lægge et rent viskestykke over.
Næste dag kan lågene sættes på den stivnede gele.
Noter
Æblegeleen stivner på grund af pektin i æblerne. Umodne æbler indeholder mest pektin og derfor er de bedst til gele. Hvis din gele mod forventning ikke stivner, kan du koge den op igen, og tilsætte geleringspulver til gele, som du kan købe i supermarkedet.