Opskrift på syltede grønne tomaterHelt fantastiske gammeldags vaniljesyltede grønne tomater. De er gode at spise til kødretter for eksempel stege eller lammekølle. Du kan også servere dem på tapas- eller ostebordet som et sødt og syrligt element.
Forb. tid 30 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Samlet tid 45 minuttermin
Antal 1glas
Ingredienser
500ggrønne tomater
1dleddike
1dlvand
200gsukker
60gbrun farin
1tskvaniljepasta, eller kornene fra 1 vaniljestang
Sådan gør du
Først skal du flå de grønne tomater. Skær stilken fra tomaterne (der hvor de har sidde fast på på planten) og skær et kryds i den anden ende af tomaten. Kom tomaterne i kogende vand indtil skindet slipper. Det tager cirka 3-5 minutter. Tag herefter tomaterne op af vandet og lad dem køle af et øjeblik. Brug en lille urtekniv, og flå skindet af tomaterne. Hvis nogen af tomaterne er meget store, kan de deles i 2.
Kog lagen sammen af eddike, vand, sukker, brun farin og vaniljepasta. Kog det hele op under omrøring indtil sukkeret er helt opløst. Skru ned på lav varme, og kom tomaterne i lagen. Lad dem småsimre i lagen i 3-5 minutter alt efter størrelse.
Rengør et glas i kogende vand, og skyl det i atamon. Kom de bløde grønne tomater op i glasset og hæld den kogende lage over. Luk straks glasset og lad det køle ned inden du sætter det på køl. Lad tomaterne trække 1 uges tid inden du åbner dem, hvis du altså kan vente.