Populært:

Madformadelskere / Artikler / Tilbehør til grillmad

Tilbehør til grillmad


Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

Photo of author

Tina Westergaard Møller

Du ved allerede hvad du skal smide på grillen i weekenden. Måske en lækker saftig bøf, grillspyd, en hel kylling på rotisseri eller en lækker svinemørbrad. Men hvad skal du servere som tilbehør til grillmaden? Her får du vores bedste bud på lækkert tilbehør du kan servere til grillmiddagen.

Salat som tilbehør til grillmad

Tilbehør til grillmad på den nemme måde

Det behøver ikke at være svært at lave lækkert tilbehør til kød på grillen. Og heldigvis kan du lave meget af det i forvejen hvis du planlægger lidt på forhånd. Salater, kartoffelsalater eller brød kan sagtens klargøres i god tid, og så kan du lige hælde dressingen over eller bage brødet når kødet er ved at være færdigt.

Grillet tilbehør

Der er masser af tilbehør du kan lave på grillen når du alligevel står og holder øje med bøffen. Grillede grøntsager er super lækkert, og så er det noget der passer godt til næsten alt grillet kød, fisk og fjerkræ. Vælg gerne de grøntsager der er i sæson, eller som du måske selv har i haven. Her er nogle af vores ynglingsopskrifter på grillede grøntsager.

Grillede gulerødder med bacon

Sprøde knasende små gulerødder med bacon omkring og penslet med sød ahornsirup. Så bliver det ikke meget bedre, og den er virkelig noget ungerne også er vilde med.

1
Grillede gulerødder med bacon, ahornsirup og timian på en hvid tallerken
Grillede gulerødder med bacon
Opskrift på grillede gulerødder med bacon
Nemt lækkert tilbehør til alt fra grillen. De nemme gulerødder med sprød bacon og ahornsirup kan serveres til både kød, fisk og fjerkræ.
Gå til opskrift

Grillet spidskål

Grillet spidskål er super nemt at lave, og så smager det fantastisk. Vi elsker at lave det med rigeligt smør, og et godt drys parmesan til sidst så det smelter på toppen og giver en skøn smag til kålet.

2
Grillet spidskål med parmesan
Grillet spidskål
Opskrift på grillet spidskål
Spidskål på grillen med parmesan og timian er bare super lækkert. Server kålen som tilbehør til grillmad, både kød, fisk og fjerkræ kan spises sammen med spidskålen.
Gå til opskrift

Grillede grønne asparges

I aspargessæsonen spiser vi mange asparges. Vi elsker at grille dem. Det fremhæver den gode smag og passer virkelig godt til grillmad.

3
opskrift på grillede grønne asparges - det perfekte tilbehør til grillekylling eller en bøf på grillen
Grillede grønne asparges
Opskrift på grillede grønne asparges
Sprøde og smagfulde asparges som tilbehør til sommerens grillmad. Det er nemt og lækkert at grille de grønne asparges, og det smager bare af dansk sommer når det er bedst!
Gå til opskrift

Grillede løg eller forårsløg

Løg og forårsløg smager også skønt på grillen når du alligevel har gang i den. Prøv det næste gang du skal grille.

4
grillede løg på grillen
Grillede løg
Opskrift på grillede løg
Løg på grillen bliver søde og bløde, og er perfekt som tilbehør til grillmaden hvad enten det er kød, fisk eller en vegetarmiddag. Vi pensler løgene med olivenolie blandet med salt, peber og timian, det giver en skøn smag til de grillede løg.
Gå til opskrift
5
grillede forårsløg på grill
Grillede forårsløg
Opskrift på grillede forårsløg
Forårsløg på grillen er lækkert tilbehør til sommerens grillmad. De grillede løg passer godt til både svinekød, oksekød, fjerkræ eller fisk, og så er de nemme at lave. Du skal ikke bruge andet end forårsløgene, lidt olie og så salt.
Gå til opskrift

Salater

Salat med grønne asparges, peberfrugt og feta

Denne salat med grillede grønne asparges, peberfrugt, oliven og smuldret feta på toppen er perfekt til grillet kød eller fisk. Tilmed er den virkelig smuk med alle de fine farver.

6
Salat med grillede grønne asparges opskrift
Salat med grønne asparges, peberfrugt og feta
Skøn salat til grillmad eller fisk
Gå til opskrift

Bønnesalat med bacon

Helt simpel salat med bønner, løg og sprød bacon. Hvis du ikke vil bruge for lang tid i køkkenet inden grillen skal tændes, så er denne salat helt perfekt.

7
Bønnesalat med bacon - Opskrift på nem bønnesalat som tilbehør til grillmad eller fisk
Bønnesalat med bacon
Det ultimative tilbehør til kød, fisk og grillmad
Gå til opskrift

Fattoush

Fattoush er en libanesisk syrlig salat med knasende sprødt brød. Du kan sagtens forberede salaten på forhånd og grille brødet, og så lige vende det sammen inden den skal serveres.

8
Fattoush - Opskrift på labanesisk brød salat - salat fra mellemøsten
Fattoush opskrift
Syrlig salat med knasende sprødt brød
Gå til opskrift

Coleslaw

Coleslaw kan vi ikke komme udenom når vi snakker grillmad. Det er en skøn salat med gulerødder og kål, og med en cremet dressing. Den passer godt til alt fra spareribs til pulled pork og grillet svinekød.

9
Coleslaw - Nem opskrift på sprød salat til grillmad og pulled pork med mayonnaise dressing
Coleslaw opskrift
Opskrift på lækker nem coleslaw
Gå til opskrift

Simpel grøn salat

En salat behøver ikke at tage lang tid eller indeholde mange ingrdienser. En helt simpel grøn salat med hindbær, avocado og mandler er fantastisk god når du skal grille.

10
grøn salat med avocado og hindbær på ovalt fad med dressing og salatbestik
Grøn salat med avocado og hindbær
Opskrift på grøn salat med avocado og hindbær
Nem og lækker salat med hindbær, avocado og mandler på toppen samt en nem olie/eddikebaseret dressing. Den er perfekt som tilbehør til sommerens grillmad hvad enten det er kød, fisk eller fjerkræ du serverer.
Gå til opskrift

Vandmelon og myntesalat

Vandmelon er skønt når det er varmt, og det smager fantastisk godt sammen med mynte og feta i en simpel salat som her.

11
vandmelonsalat med feta og mynte samt lime og dressing
Vandmelonsalat med feta og mynte
Opskrift på vandmelonsalat med feta og mynte
Lækker og nem sommersalat med vandmelon, feta, mynte og lime. Det er en frisk salat, som går rigtig godt til det meste grillmad og andre sommerretter. Den er hurtig at forberede, og så smager den frisk og lækkert.
Gå til opskrift

Klassisk tomatsalat

Tomatsalat rimer på sommer herhjemme, og det er noget vi laver igen og igen som tilbehør til grillmaden. Den er nem at lave, og så smager den forrygende!

12
tomatsalat med mozzarella og rødløg samt oliven, basilikum og balsamico glace
Tomatsalat med mozzarella og rødløg
Opskrift på tomatsalat med mozzarella, rødløg, oliven, basilikum og balsamico glace.
Tomatsalat er en skøn sommersalat, som du kan servere som tilbehør til grillmaden, kylling, en god bøf eller næsten hvad som helst. Den er nem at lave, og så smager den bare fantastisk!
Gå til opskrift

Kartofler på grillen

Vi danskere elsker jo at spise kartofler, og det er da også både sundt, billigt og lækekrt tilbehør til grillmaden. Men har du overvejet at tilberede kartoflerne på grill? Det kan du faktisk nemt gøre. Her får du nogle opskrifter på grillede kartofler.

Grillede små kartofler

Små kartofler kan grilles med lidt olie og krydderurter, mums!

13
fad med kartofler på grill med timian
Kartofler på grill
Opskrift på kartofler på grill
Disse kartofler er dejligt tilbehør til alt slags grillmad fra fisk og kylling til grillet kød. Server dem også gerne med en sauce, en tzatziki eller anden dyppelse. Det er en nem måde at lave grillede kartofler på.
Gå til opskrift

Grillede flødekartofler

Ja du kan godt lave flødekartofler på grillen. Vi laver dem i en alubakke, og de bliver lige så gode, hvis ikke bedre, end dem i ovnen.

14
flødekartofler på grill i alubakke
Flødekartofler på grill
Opskrift på flødekartofler på grill
Sådan et kartoffelfad med fløde og masser af god smag, er det perfekte tilbehør til grillmad. Det er nemt at forberede, og så er det noget hele familien elsker at spise. Det er skønt tilbehør til grillet kød som for eksempel nakkekoteletter eller hamburgerryg.
Gå til opskrift

Grillede søde kartofler

Har du prøvet søde kartofler? De smager skønt, og de kan altså også grilles og serveres med en dejlig dip til.

15
søde kartofler på grill serveret med hvidløgsmayonnaise og rosmarin
Søde kartofler på grill
Opskrift på grillede søde kartofler
Grillede søde kartofler er fantastisk tilbehør til grillmaden eller som en hurtig snack sammen med en god hvidløgsmayonnaise. De er nemme at lave, og tilberedes på grillen sammen med kød, fisk, kylling eller andre grillede grøntsager.
Gå til opskrift

Grillede bagte kartofler

Mange af os elsker bagte kartofler til grillmaden, men har du prøvet at lave dem på grillen? Der er ingen grund til at tænde op i ovnen når du alligevel står og griller kødet.

16
Bagt kartoffel med hvidløgssmør og purløg lavet på grill
Bagte kartofler på grill opskrift
Møre og lækre grillede bagekartofler
Gå til opskrift

Kartoffelsalater

Vi kan ikke sige grillmad uden også at have nogle kartoffelsalater med her på listen. Kartoffelsalat er oplagt tilbehør til grillmad, det er bare rigtig dansk. Vi har samlet nogle af vores bedste kartoffelsalater til grillmad her.

Marineret kartoffelsalat

Herhjemme hedder den mormors kartoffelsalat, og den er simpelthen bare skøn og sommerlig. Det er en let kartoffelsalat uden mayonnaise, og den passer så fint som tilbehør til de varme sommerdage hvor maden skal være let. Den skal helst laves i forvejen, så den kan stå klar i køleskabet når du tænder grillen.

17
stor skål med marineret kartoffelsalat med olie eddikedressing, persille og rødløg
Marineret kartoffelsalat
Nem opskrift på Mormors sommer-kartofler med olie og eddikedressing. Det er nok den mest simple kartoffelsalat, men den smager intet mindre end fantastisk. Brug gerne nye kartofler hvis du har det, men uanset hvilke kartofler du bruger smager den skønt!
Gå til opskrift

Kold kartoffelsalat

Helt klassiske gammeldags kartoffelsalat kommer vi nok ikke uden om. Den er jo bare god, og til grillede pølser er den næsten et must. Vi elsker at lave kold kartoffelsalat med radier og masser af purløg fra haven.

18
Kold kartoffelsalat med radiser og purløg i en sort skål
Kold kartoffelsalat
Opskrift på kold kartoffelsalat
Gammeldags kartoffelsalat med radiser og purløg i en dejlig dressing med mayonnaise og creme fraiche. Salaten er skønt tilbehør til grillmad, frikadeller, flæskesteg og en hel masse andre retter.
Gå til opskrift

Kartoffelsalat med kapers og syltede agurker

Her har vi så farmors kartoffelsalat. Den er med kapers og cornichoner, og har en skøn fedme og smag. Den passer perfekt til en grillet flæskesteg eller en porchetta på grillen.

19
Opskrift på kold kartoffelsalat med kapers og syltede agurker
Kartoffelsalat med kapers og syltede agurker opskrift
Farmors opskrift på lækker kold kartoffelsalat med en dejlig pikant smag
Gå til opskrift

Tysk kartoffelsalat

Tysk kartoffelsalat er en varm kartoffelsalat. Den er lækker til det meste grillmad og grillpølser. Vi spiser den også gerne til frikadeller.

20
Tysk kartoffelsalat - Nem opskrift på lækker lun kartoffelsalat med bacon
Tysk kartoffelsalat opskrift
Varm kartoffelsalat med bacon
Gå til opskrift

Dip og dressinger

Til grillmad må der gerne være lidt at dyppe i. Selvfølgelig kan du sætte en flaske ketchup på bordet, men der er faktisk mange nemme dips og dressinger du kan lave til grillmaden.

Muhammara

Denne lækre dip stammer fra mellemøsten og er lavet på peberfrugt og valnødder.. Hvis du serverer grillet kylling, er den helt oplagt, men kan også spises til andre typer af kød.

21
Muhammara - Nem opskrift på skøn dip fra mellemøsten med peberfrugt og valnødder
Muhammara opskrift
Dip fra mellemøsten med peberfrugt og valnødder
Gå til opskrift

Tomatpesto

Har du tomater i drivhuset? Så prøv denne lækre tomatpesto til den næste grillmiddag. Den er så lækker og sommerlig.

22
Tomatpesto - Opskrift på nem pesto med friske eller tørrede tomater
Tomatpesto opskrift
Nem og lækker pesto med friske eller tørrede tomater
Gå til opskrift

Pesto

Klassisk pesto med passer af frisk basilikum kommer vi ikke uden om. Det er en sommerklassiker, og fungerer godt til grillmad og især kylling.

23
opskrift på basilikumspresto | dejlig pesto med basilikum er en god tapasret
Pesto opskrift
Lækker cremet pesto med basilikum, pinjekerner, hvidløg og parmesan!
Gå til opskrift

Raita

Raita er en indisk yoghurtdip med mynte og agurk. Den smager skønt og er frisk og perfekt på en varm sommerdag hvor man ikke orker en tung sovs.

24
indisk raita dressing i skål med mynte på toppen og roti brød og koriander
Indisk Raita
Opskrift på indisk raita
Nem frisk dip/dressing af yoghurt med agurk og mynte! Den er god til indisk mad og til forskellige kødretter med både svinekød, oksekød og lam.
Gå til opskrift

Tzatziki

Klassisk græsk tzatziki med agurk og masser af hvidløg er oplagt tilbehør til grillmad. Det smager skønt og er lækkert til både kartofler, kød og brød.

25
to skåle med hjemmelavet tzatziki med græske fladbrød
Tzatziki
Opskrift på Tzatziki
Den græske sauce/yoghurtdip med agurk, dild og hvidløg. Den er lækker til de fleste græske retter, lam, grillet kød og meget andet. Skift eventuelt dild ud med andre krydderurter hvis du vil det.
Gå til opskrift

Sauce romesco

Romesco er en krydret sauce lavet på grillet peberfrugt. Den er skøn til grillet kød eller kylling, og har en god sommerlig smag.

26
romesco sauce med peberfrugt i hvid skål med mandler hvidløg og persille ved siden af
Romesco sauce
Opskrift på klassisk spansk romesco sauce
Denne lækre krydrede sovs kan anvendes som dip, eller som sauce til grillet kød og fisk. Den er nem at lave, og har en fantastisk smag af grillet peberfrugt, hvidløg og lækre krydderier.
Gå til opskrift

Hjemmebagt brød

Til grillmad hører brød. Helst af den hjemmebagte slags selvfølgelig. Hvis du har tid, så anbefaler vi at du bager nogle lækre flutes eller pølsebrød hvis I skal grille pølser. Hjemmebagt brød kan løfte en grillmenu til helt nye højder.

Sprøde flutes

Det brød vi laver igen og igen når vi skal have grillmad er disse sprøde flutes. De kan drysses med lækre krydderier, og du kan nemt gemme et par stykker af dem i fryseren så du har til næste gang grillmad også.

27
flutes opskrift
Flutes
Opskrift på flutes
Hjemmebagte flutes er lækre. Det er nemt, billigt og velsmagende tilbehør til mange retter! Server disse flutes til forretter, hovedretter eller som tilbehør til tapas, det er gode til virkelig mange retter. De er også rigtig gode at fryse ned og tage op senere.
Gå til opskrift

Pull apart hvidløgsbrød

Det her hvidløgsbrød er super lækkert, og ungerne elsker det simpelthen. De synes både det er sjovt at være med til at lave, og så elsker de at sidde og brække af brødet når vi spiser.

28
pull apart hvidløgsbrød med ost på fad og barnehånd der tager et stykke brød
Pull apart hvidløgsbrød med ost
Opskrift på pull apart hvidløgsbrød med ost
Det bedste madbrød med hvidløg, parmesan, mozzarella og masser af smag! Pull apart ostebrød er skønt som tilbehør til aftensmaden eller som en del af et ostebord eller tapasbord. Det er et hvidløgsbrød med mozzarella, som hele familien elsker at spise.
Gå til opskrift

Ciabattabrød

Ciabattabrød er så nemt at lave selv. Rør dejen sammen på 2 minutter om morgenen, og så er du klar til at bage brødet inden spisetid. Det er lækkert til grillmad, evt. gnedet med hvidløg eller med lidt hjemmelavet pesto.

29
det bedste ciabattabrød med 2 skiver ciabatta ved siden af på skærebræt
Ciabattabrød
Opskrift på ciabattabrød
Hjemmebagt lækkert og luftigt ciabatta med store huller. Brødet er det perfekte tapasbrød til at spise sammen med pesto og skinke eller til en sandwich.
Gå til opskrift

Hjemmebagte pølsebrød

Slutter i også altid grillfesten med en pølse? Så kan du med fordel bage disse skønne hjemmelavede pølsebrød. De tager lidt tid at lave, men det er det hele værd når dessertpølsen skal indtages.

30
hjemmebagte pølsebrød - opskrift på luftige hjemmelavede pølsebrød til hotdog
Pølsebrød opskrift
Hjemmebagte luftige brød til hotdogs og grillpølser
Gå til opskrift

Snoet hvidløgsbrød

Dette hvidløgsbrød er både smukt og så smager det godt. Du kan bruge de urter i har i haven eller dem i bedst kan lide.

31
flettet hvidløgsbrød med urter
Hvidløgsbrød med urter
Opskrift på hvidløgsbrød med krydderurter
Det bedste madbrød med hvidløg og masser af krydderurter. Det er nemt at lave og det er det perfekte tilbehør til grillmad. Et hvidløgsflute er noget hele familien elsker, og du kan bruge de urter du allerbedst kan lide eller dem du har i haven.
Gå til opskrift

Andre ideer til tilbehør til grillmad

  • Grillede majskolber
  • Friske ærter fra haven
  • Iskold vandmelon evt. i en skål sammen med feta
  • Snobrød som børnene selv kan lave mens de venter på maden

Hvad synes du om opskrifterne på tilbehør til grillmad?

Har du prøvet en af opskrifterne? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️

Note: Denne artikel blev oprindeligt udgivet den 16. juni 2020 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med artiklen.

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar


Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.