Stifado i trykkoger (Crock pot express)

REKLAME – CROCK POT EXPRESS ER MODTAGET I GAVE AF CROCK POT

Vi har været så heldige, at få lov at teste en Crock Pot Express, som er den helt nye model fra Crock-Pot. Tidligere har vi haft en almindelig slow cooker, men denne express har et hav af funktioner, her i blandt trykkoger, så vores første opskrift med vores nye Crock Pot Express, er intet mindre end Stifado i trykkoger.

Har du ikke en trykkoger, kan du også lave stifado i en almindelig gryde, følg da denne opskrift: Stifado

Vi spiser stifado med et godt stykke brød, det bruger vi til at dyppe i den skønne sovs, det er sådan vi bedst kan lide at spise retten. Den har så meget smag og kraft, at man ikke behøver andet tilbehør.

Hvis du gerne vil servere lidt tilbehør, kan du for eksempel lave en grøn salat til, eller servere ris eller kartofler sammen med.

stifado i trykkoger
stifado i trykkoger

Stifado i trykkoger opskrift

Her er vores opskrift på lækkert stifado i trykkoger. Det er bare en ret der smager helt fantastisk – jeg kan kun anbefale dig at prøve den!

Stifado i trykkoger

En hurtig måde at lave den græske stifado på!
Ret Hovedret
Køkken Græsk
Keyword Trykkoger
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 50 minutter
Portioner 4 personer

Ingredienser

  • 0,5 dl Olivenolie
  • 800 g oksekød mellemskært Her lavet med oksebryst
  • 500 g Skalotteløg
  • 4 fed Hvidløg Hakkede
  • 3,5 dl Rødvin
  • 2 spsk Tomatkoncentrat
  • 1 spsk Rødvinseddike
  • 3 dl God oksebouillon Eller en bouillonterning
  • 1 spsk Brun farin
  • 1 knsp Stødt allehånde
  • 2 stænger Kanel
  • 1 tsk Salt
  • Peber efter smag

Fremgangsmåde

  • Start med at pille skalotteløgene og brun dem godt af i olivenolie. Når løgene har fået en flot gylden farve tages de op og lægges til siden.
    Stifado i trykkoger
  • Brun derefter kødet af i den overskydende olie fra løgene. Gør det af et par omgange, så kødet ikke koger i stedet for at stege.
    stifado i trykkoger
  • Når alt kødet er brunet godt af, kommes det hele tilbage i gryden/trykkogeren.
  • Tilsæt derefter rødvin, bouillon, rødvinseddike, brun farin, salt, peber, allehånde, kanel, hvidløg, tomatkoncentrat samt de brunede løg. Kom låg på og kog nu retten under tryk i  35 – 40 min.
    Stifado i trykkoger
  • Når tiden er gået tages trykket af gryden til låget kan tages af, smag retten til med yderlige salt og peber.
    stifado i trykkoger
Har du prøvet denne opskrift?Nævn os på dit billede med @madformadelskere brug #madformadelskere!

Noter

Server med enten ris eller groft brød samt en grøn salat.

Vi håber du har lyst til at give dig i kast med opskriften, den er virkelig nem og så smager den helt fantastisk. Det er virkelig en ret med meget smag.

Flere Crock pot opskrifter

Vi har efterhånden lavet meget mad i vores Crock Pot, har du lyst til at se flere opskrifter, så prøv for eksempel Slowcooked Chili eller Butter Chicken i slowcooker.

Stifado i trykkoger udstyr

For at lave denne version af stifado skal du have en trykkoger, hvis du ikke har det, skal du bruge denne opskrift i stedet.

Til denne opskrift har vi brugt vores Crock Pot Express (reklamelink) – Du kan også bruge en anden type trykkoger. Det smarte ved denne er, at du kan brune kød direkte i maskinen, så du behøver ikke ekstra gryder osv.

Sending
User Review
0 (0 votes)

Reader Interactions

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mad for madelskere - nem hverdagsmad for hele familien

Hej - Velkommen til...

Bag Mad for Madelskere gemmer der sig en lille familie bosat i Sønderjylland. Familien består af mor Tina, far Rasmus, Johannes på 4 år og Ellen på 3 år. Familiehunden Lasse er også med når der skal smages på retterne.

Relaterede indlæg

shares