Sous vide er nok mest kendt for at lave perfekt tilberedt kød. Mange også metoden til saucer og grøntsager, men vidste du at du faktisk kan lave en skøn sous vide dessert?
Fordelene ved sous vide tilberedningen er mange, og når vi taler om desserter, så er der flere åbenlyse fordele. Med sous vide kan man ramme den præcise temperatur, og dermed kan man være helt sikker på at desserten får den helt rigtige konsistens og tekstur. Derudover er det en kæmpe fordel at det er så nemt at lave dessert i sous vide. Du kan komme dine glas eller poser i vandbadet og bruge tiden på at forberede hovedretten eller underholde dine gæster. Mange af desserterne vi laver i sous vide kan tilmed forberedes i god tid, og det er jo også ofte en kæmpe fordel.
5 Sous vide dessert-opskrifter
Vi elsker at lave dessert i sous vide, og her er nogle af vores yndlingsdesserter. Vi håber du har lyst til at prøve en eller flere af dem.
Creme brulee Sous vide
Creme brulee er en fantastisk dessert. Når du laver den i sous vide, sikrer du den helt rigtige tilberedningstemperatur, og dermed den helt rigtige silkebløde konsistens. Alle vi har serveret creme brulee for har været meget imponerede, og du kan tilmed lave den i god tid. Faktisk kan den sagtens laves dagen før og stilles i køleskabet. Så skal du bare brænde karamel på lige inden servering. Nemmere bliver det vist ikke.
Pina colada dessert sous vide
En dessert der smager af pina colada, det lyder ikke tosset vel? Og denne her er helt fantastisk med ananas der er tilberedt i sous vide og har fået masser af god smag. Du kan lave elementerne i god tid, og samle desserten lige inden den skal serveres.
Mynte-ananas sous vide
Mynte og ananas dur bare sammen, og i sous vide bliver smagen bare endnu bedre. Spis de smagfulde, søde og lækre ananas med en lækker kugle vaniljeis.
Chokolade/baileys dessert sous vide
Denne dessert med chokolade og smag af bailey er virkelig nem at lave, og så smager den bare godt med lidt syrlige bær til. Den kan også laves i god tid, og skal serveres kold. Derudover er den helt uden mel og sukker, så man kan vel nærmest kalde den en sund dessert.
Andre søde sager du kan bruge til sous vide dessert
Du kan også lave masser af lækre elementer til din dessert i sous vide. Her er et bud på dessert-tilbehør du kan lave og bruge til din dessert.
Lemon curd sous vide
Lemon curd kan indgå i mange gode desserter, og du kan nemt lave den sous vide. På den måde får du en perfekt silkeblød creme. Du den i marengsfuglereder sammen med nogle bær og frugter, eller i en dejlig citrontrifli.