September er overstået, og det betyder også at efteråret for alvor er her. Vi glæder os over at der er så mange lækre efterårsråvarer i butikkerne, og guffer æbler, græskar og kål i massevis lige nu. Dette indlæg viser hvilke opskrifter I har læst mest i løbet af september måned, og vi glæder os allerede til at se hvad oktober bringer.

Top 10 opskrifter i september
Lad os spring ud i det. Her kommer de 10 mest læste opskrifter på madformadelskere.dk i september måned:
Nr 10 – Stegte ris med hakket oksekød
En klassiker vi aldrig bliver trætte af, og den var da også i top 10 i sidste måned. Det er en af de retter vi vender tilbage til igen og igen. Det er nem, hurtigt og billig mad, som hele familien elsker.

Nr 9 – Varmrøget laks
Varmrøget laks er bare lækkert! Vi elsker det, og vil også snart røge laks igen selv herhjemme. Det er skønt at se at så mange af Jer har lyst til at kaste Jer over den hjemmerøgede laks, det er nemlig slet ikke så svært at lave, og det smager bare fantastisk.

Nr 8 – Kanelsnegl i kop
En ny opskrift på top 10 listen i denne måned. Efteråret har ramt os, og vi oplever mere trafik til mange af vores nemme kager i kop bagt i mikroovnen. Herunder altså kanelsneglen, som også er en af mine favoritter.

Nr 7 – Gambas Pil Pil
På 7. pladsen er igen i denne måned Gambas Pil Pil, og det forstår vi jo godt! Det er bare en skøn opskrift på en virkelig lækker ret, som vi også spiser ret tit herhjemme. Ungerne og vi voksne elsker den, og en fredag når vi rigtig skal hygge, så kommer den på bordet.

Nr 6 – Pasta med fløde og champignoner
Bloggens mest populære pastaret kan man vist roligt sige. Det er en ret, der er SÅ nem at lave, men som samtidig smager så fuglene synes. Den er nem, hurtig og billig at lave, og spaghetti er jo bare lækkert ik?

Nr 5 – Solæg
Solæg har sneget sig ind i top 5 – hvem skulle dog have troet det? En sønderjysk egnsret, som vi i høj grad sætter pris på at spise herhjemme. Dog mest til højtiderne eller festlige lejligheder. Men nu er den kommet ud til hele Danmark, og takket være Anne og Anders, blev opskriften besøgt rigtig rigtig mange gange denne måned. Især præcis på den torsdag hvor Anne og Anders tog et smut til Sønderjylland, og selv satte tænderne i de lækre sønderjyske æg.

Nr 4 – Chokoladekage i kop
4. pladsen er den samme som i sidste måned. En hurtig klassisk chokoladekage bagt i kop i mikroovnen. Nem og hurtigt, og perfekt til børn, gravide, mødre eller andre med en pludseligt opstået kagetrang.

Nr 3 – Æblekagerasp
Nu går vi ind i top 3, og så kan vi rigtig se det er blevet efterår. Haverne er fulde af lækre æbler, og mange af Jer bruger dem til gammeldags æblekage med hjemmelavet æblekagerasp. Mums! Det har vi også selv lavet nogle gange allerede. Opskriften på hjemmelavet æblekagerasp er den tredje mest læste opskrift på hele siden i september måned.

Nr 2 – Luftige pølsehorn
Bare fordi kalenderen siger september, har i stadig brug for lækre pølsehorn til madpakken. Disse pølsehorn er lette og luftige, og de er nogen ungerne virkelig elsker at have med i skole og børnehave.

Nr 1 – Sprøde kartofler i ovn
Nr 1 kommer ikke som nogen overraskelse for os. Det er en genganger fra i sidste måned, og det er intet mindre end verdens bedste sprøde kartofler i ovn. Der er ikke så meget at sige – hvis du ikke har prøvet dem endnu, så gør det!

Hvad synes du om opskrifterne?
Har du prøvet nogle af disse 10 opskrifter? Læg en kommentar herunder og fortæl os hvilken der er din yndlingsopskrift her fra august 2020.
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her