Hjem » Top 10 » Top 10 mest populære opskrifter i November 2020

Top 10 mest populære opskrifter i November 2020

Der har været masser af besøgende på madformadelskere.dk i november måned, og vi er SÅ glade for at I bruger og synes om vores opskrifter. Vi bruger meget tid på at udvikle og udgive opskrifterne, så det betyder rigtig meget for os!

Top 10 opskrifter i november

Vi kan se på de opskrifter I besøger at der bliver hygget lidt ekstra derhjemme her i november måned. Det er meget godt taget i betragtning at vi ikke kan gå så meget ud og spise eller mødes alt for mange sammen. Vi håber I holder modet oppe, og forkæler Jer selv med lidt ekstra god mad.

Her kommer månedens mest læste opskrifter:

Nr 10 – Luftige pølsehorn

De altid så populære pølsehorn er i denne måned landet på en 10. plads. De er altså også virkelig gode, og bare fordi julemåneden er nær, skal ungerne jo stadig have madpakker med i skole.

Nr 9 – Havregrynskager med smørcreme

En ret ny opskrift, der hurtigt er blevet populær, og med god grund. De sprøde havregrynskager og den bløde smørcreme er den perfekte mundfuld.

Nr 8 – Mormors fedtkager

Det er vist første gang denne opskrift er med på månedens top 10, men det er ikke uden grund. Det er nemlig den ultimative opskrift på sønderjyske fedtkager, som min kære mormor lavede dem.

Nr 7 – Baconsteg

Det er en ny opskrift, som vi har lavet her i november, og som I har taget virkelig godt imod. Den er til alle Jer med-baconelskere – Vi ved i er derude!

Nr 6 – Pasta med fløde og champignon

En af vores egne go-to-aftensmadsretter når det skal gå hurtigt og være nemt og børnevenligt. Det er en skøn pastaret som vi ofte laver herhjemme.

Nr 5 – Æblekagerasp

Efterårets sidste æbler skal vist bruges inden julehyggen skal i gang for alvor. I hvert fald har mange af Jer lavet æblekagerasp i november måned.

Nr 4 – Popcorn med saltet karamel

Popcorn med karamel og tidlig julehygge går hånd i hånd. Vi har også selv brugt opskriften på karamelpopcorn et par gange i løbet af november måned. De smager jo alt for lækkert.

Nr 3 – Chokoladekage i kop

En af gengangerne, der altid er velbesøgt. Det er også en super nem og hurtig kage, som vi også selv laver flere gange om måneden. Det gør I også kan vi se 🙂

Nr 2 – Ovnbagte kartofler

En ny opskrift her på listen, og faktisk er den helt ny her fra november måned. Vi er glade for at I har taget så godt i mod den, den er virkelig også nem og ultralækker!

Nr 1 – Sprøde kartofler i ovn

En opskrift der er virkelig svær at vælte af pinden her på første pladsen. Det er de sprødeste lækre kartofler, og I er heldigvis lige så vilde med opskriften som vi er!

Hvad synes du om opskrifterne?

Har du prøvet nogle af disse 10 opskrifter? Læg en kommentar herunder og fortæl os hvilken der er din yndlingsopskrift her fra august 2020.

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter:

Skriv en kommentar

KONTAKT

Redaktionen består af:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund
[email protected]

COPYRIGHT

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge vores materiale i hverken privat eller kommercielt henseende. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.