Så fik vi sagt farvel til år 2020! For mange var det måske en milepæl – et nyt år, nye håb og drømme og nye eventyr der venter i 2021. Vi ser tilbage på 2020 her på bloggen med taknemmelighed og stolthed. Det projekt der startede som en lille hobby, er i løbet af det sidste år vokset sig stort, og mange tusinde mennesker bruger hver måned vores opskrifter. Det er vi SÅ glade for! Så først Tak til alle Jer der følge med her på siden og bruger vores opskrifter. Tak til Jer der kommenterer og synes godt om og deler vores opslag, det betyder mere for os end i aner.

Jul og nytår
Det er helt tydeligt at se at vi i sidste måned ramte den bedste sæson for madlavningen. I starten af december var det specielt julebag og godter i lavede hjemme i køkkenerne, mens vi op mod jul selvfølgelig mere lavede and, flæskesteg, rødkål og den slags. For ikke at forglemme sovsen.
Så blev det nytår, og her havde vores blog flere besøgende end nogensinde før. Sauce, kartofler og oksekød var især velbesøgt, og selvfølgelig skulle mange af Jer også have traditionel sønderjysk grønlangkål.
Top 10 opskrifter i december
Lad os springe ud i det, og se hvilke opskrifter I har læst mest i løbet af den sidste måned. Der er mange gode, og også nye opskrifter på listen.
Nr 10 – Gambas pil pil
Nr 9 – Confiterede andelår sous vide
Nr 8 – Rullepølse sous vide
Nr 7 – Kartoffelfondant
Nr 6 – Langtidsstegt ribbensteg
Nr 5 – Brunede kartofler med fløde
Nr 4 – Sønderjysk grønlangkål
Nr 3 – Mormors fedtkager
Nr 2 – Sprøde kartofler i ovn
Nr 1 – Portvinssauce
Hvor er det skønt at se, at så mange selv har lavet nytårsmad i år, og at I har lyst til at bruges vores opskrifter varmer virkelig på de her kolde vinterdage. Der giver os blod på tanden, og vi er klar til at tage hul på 2021. Vi har listen fyldt med nye opskrifter, ideer og eventyr, som vi ikke kan vente med at dele med Jer alle sammen.
Rigtig godt nytår og tak fordi du følger med!
Hvad synes du om opskrifterne?
Har du prøvet nogle af disse 10 opskrifter? Læg en kommentar herunder og fortæl os hvilken der er din yndlingsopskrift her fra august 2020.
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter: