Populært:

Madformadelskere / Aftensmad / Pizza margherita

Pizza margherita

4.67

/5

2 timer

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

Photo of author

Rasmus Juul Møller

Knasende sprød bund, lækker og hjemmelavet tomatsovs, masser af frisk mozzarella toppet med frisk basilikum. Det er sådan en helt perfekt pizza Margherita skal være. Den ægte italienske klassiker hvor konceptet “less is more” bare træder helt tydeligt frem. Hvis du vil se hvordan man lave den bedste pizza Margherita, så læs med her og få vores opskrift.

pizza margherita med tomat, ost og basilikum

Den perfekte pizza

Over to år med egen pizzaovn på terrassen og lad mig sige det med det samme, vi har ikke købt pizza siden vi har købt ovnen. Der er røget mange pizzaer igennem vores lille pizzaovn på terrassen nu, og for hver gang prøver vi nye kombinationer af fyld på pizzaerne af.

Min ubetingede favorit er stadig en pizza med kødboller, men når det så er sagt, så er en helt klassisk pizza Margherita helt sikkert også blandt favoritterne.

Der er bare noget med de helt enkle rene smage, der bare virker. Det starter med bunden, den skal være sprød, tynd, have en helt knasende skorpe, og så skal den selvfølgelig smage godt. Og det betyder selvfølgelig at man laver dejen selv, helt fra bunden med Tipo 00 mel, du kan med fordel koldhæve dejen for at få endnu mere smag frem.

Skarpt forfulgt af bunden kommer den perfekte pizzasauce, der med sin runde smag med et strejf af hvidløg danner rammen om smagsoplevelsen. Jeg laver som udgangspunkt altid selv pizzasauce, og lad mig sige det med samme, det er ret nemt! Saucen skal ikke være for syrlig, og det balancerer man ud ved at tilsætte sukker til saucen.

Osten skal være mozzarella, og her er det den friske slags vi taler om. Osten skal være det let cremede element der med sin fiske milde smag spiller op imod den kraftige tomatsovs. På toppen af det hele skal der frisk basilikum, der med sin helt specielle parfumerede smag runder den perfekt pizza oplevelse af.

Og så er der bare tilbage at sætte sig med en “slice”, og nyde den sammen med et glas god rødvin og helst sammen med familie og venner.

pizza margherita med ost basilikum og tomatsovs

Ingrediensnoter

Pizzadej – Jeg vil helt klart anbefale at du laver din egen pizzadej. Den kan ikke blive andet end bedre, end dem man køber færdige.

Pizzasauce – Den skal naturligvis også være hjemmelavet. Det giver bare den bedste pizza og det tager ingen tid at lave den bedste hjemmelavede pizzasauce helt selv.

Frisk Mozzarella – Jeg bruger altid frisk mozzarella. Jeg er i forvejen vild med den milde smag og den cremede konsistens, og så passer den bare godt til pizza.

Frisk Basilikum – Vi har masser af frisk basilikum i drivhuset, og du kan også dyrke det i vindueskarmen eller på terrassen. Frisk basilikum kan også købes i de fleste supermarkeder.

Hvordan laver man pizza margherita?

Der ligger selvfølgelig lidt forberedelse i at lave den perfekte pizza Margherita. Dejen skal laves, pizzasaucen skal stå klar, men resultatet er arbejdet værd!

Her kommer en kort gennemgang af hvordan du laver en hjemmelavet pizza Margherita.

Den forberedte pizzadej deles i 3 – 4 portioner. Den trykkes og strækkes ud til den klassiske flade runde pizzaform. Pizzasaucen fordeles ud overbunden, efterfulgt af frisk mozzarella og frisk basilikum. Drys med en smule salt og pizzaen er nu klar til at blive bagt ved høj varme.

Når pizzaen er bagte tages den ud af ovne og drysses med yderligere friske basilikumblade inden den serveres.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

skærebræt med hjemmebagt pizza margherita med ost tomatsovs og basilikum

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bruge revet mozzarella?

Ja du kan godt bruge revet mozzarella, men vi vil helt klar anbefale dig at købe den friske slags. Revet mozzarella smelter bare ikke på samme måde, og giver ikke den cremde og lækre ost ovenpå pizzaen.

Kan jeg gemme resterne?

Ja du kan gemme resterne i køleskabet til dagen efter. Vores børn elsker at få sådan et stykke med på madpakken, ja det gør vi voksne faktisk også!

Andre pizzaopskrifter du måske vil synes om

pizza margherita med tomatsovs, ost og basilikum

Opskrift på klassisk italiensk margherita pizza

Her får du vores opskrift på den bedste Italienske pizza Margherita. En simpel men, fantastisk velsmagende pizza, hvor hver smag træder helt tydeligt frem.

Du kan med fordel servere den sammen med en kraftig rødvin til de voksne. Den er simpel i smagene, og du skal kun bruge ganske få ingredienser. Den smager dog intet mindre end fantastisk, og er herhjemme elsket at både børn og voksne.

pizza margherita med tomat, ost og basilikum
4.67 fra 3 stemmer

Pizza Margherita

Opskrift på klassisk pizza Margherita
Her får du opskriften på den vaskeægte Italienske klassiker, pizza Margherita. Lavet helt fra bunden, og med gode råvarer. Du kan du ikke andet end at blive glad når du sætter tænderne i den perfekte slice af denne skønne og nemme pizza med sprød bund, smagfuld tomatsovs, ost og basilikum.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 1 time 45 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 2 timer
Ret Hverdagsmad
Køkken Italiensk
Antal 4 personer
Kalorier 892 kcal

Ingredienser

Fyld:

  • 2,5 dl pizzasauce
  • 200 g frisk mozzarella
  • 1 dl frisk basilikum
  • Salt

Sådan gør du

  • Lav dejen som beskrevet i opskriften i linket i ingredienslisten. Når dejen er klar, rulles eller trykkes den ud til pizzastørrelse. Dejen giver 3-4 pizzaer alt efter størrelse.
  • Fordel pizzasaucen ud over bundene.
  • Mozzarellaen brækkes i mindre stykker, og fordeles på pizzaerne efterfulgt af ca. 5 blade frisk basilikum på hver pizza.
  • Hver pizza drysses med en lille smule salt.
  • Bag pizzaerne en af gangen på en varm bagesten eller bageplade i ovnen eller på grillen ved 250-275 grader. Den skal have ca. 8-10 minutter men hold godt øje med den. 
    I en varm pizzaovn skal den have 1-2 minutter, husk at vende den jævnligt.
    – Hvis du bager pizza i ovn, så er det en rigtig god ide at forvarme ovnen i god tid, så den er helt varm når pizzaen skal ind og bage.
  • Når en pizza er bagt færdig fordeles friske basilikumblade ud over den inden den serveres. Større blade basilikum kan brækkes i mindre stykker.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 892kcalKulhydrater: 145gProtein: 35gFedt: 21gMættet fedt: 9gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 3gKolesterol: 40mgNatrium: 2762mgKalium: 319mgFibre: 6gSukker: 21gA-vitamin: 1927IUC-vitamin: 9mgCalcium: 305mgJern: 10mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.