Populært:

Pitabrød


Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

Photo of author

Tina Westergaard Møller

Vi elsker simpelthen pitabrød herhjemme, og det er noget vi tit har på vores madplan. Det er både nemt og meget bedre at bage sine egne pitabrød, og i denne opskrift får du store hjemmebagte pitabrød der virkelig puffer op i ovnen.

lækre store luftige hjemmelavede pitabrød klar til at blive fyldt.

Den hjemmelavede slags er bare bedre!

Vi elsker pitabrød! Men helt ærligt, så er vi ikke glade for de papskiver man kan købe i supermarkederne. De er simpelthen så kedelige og tørre, og ødelægger hele oplevelsen når man har lavet noget lækkert fyld til pitabrødene.

Derfor får du her vores pitabrød opskrift, den giver nemlig både store og luftige pitabrød, som puffer godt op i ovnen og derfor kan indeholde en masse fyld, og så smager de bare godt samtidig!

Derfor laver vi også altid selv vores pitabrød, og det er faktisk ikke så svært som det lyder, så du skal ikke være bange for at prøve det.

bagerist med hjemmebagte pitabrød.

Ingrediensnoter

Hvedemel – Brug gerne en hvedemel med et højt indhold af protein. Vi har her til opskriften brugt hvedemel fra Amo, den i den gule pose, den har et proteinindhold på 11g pr 100g hvedemel. Du skal helt ikke bruge mel med lavere proteinindhold end det, da det så er svært at få den rette hævning.

Gær – Vi bruger almindelig frisk gær i denne opskrift. Du kan godt bruge tørgær i stedet, så skal du bruge cirka 6 gram.

Alternative ingredienser

  • Vil du have grove pitabrød? Så udskift halvdelen af hvedemelet med fuldkornsmel i stedet.
ingredienser til hjemmelavede pitabrød.

Hvordan laver man pitabrød?

Du skal slet ikke være bange for at kaste dig ud i at bage de her pitabrød selv, de er nemlig slet ikke svære. Først skal vi lave dejen, her bruger jeg røremaskinen, da dejen skal æltes ret længe for at blive lækker og smidig, så den kan hæve rigtigt op under bagningen.

Herunder kan du se i billeder hvordan jeg laver mine pitabrød.

sådan laver du dejen til pitabrød.
  1. Smuldr gæren ud i vandet, og rør til det er opløst.
  2. Tilsæt salt, sukker og olie og rør det sammen.
  3. Tilsæt melet lidt af gangen, indtil du har en dej der er tilpas. Den skal ikke være våd, men den må heller ikke være tør. Den skal stadig klistre lidt når du rører ved den, men ikke hænge for meget ved fingrene.
  4. Ælt nu dejen rigtig godt på røremaskinen, indtil den samler sig og slipper skålen og er helt jævn og smidig.
sådan former og bager du pitabrød i ovnen.
  1. Nu skal dejen hæve i 60 minutter inden du går videre. Efter de 60 minutter tages dejen ud på et meldrysset bord.
  2. Nu deles dejen i 6 lige store stykker, og dejklumperne formes til kugler.
  3. Rul hver dejkugle ud til runde fladbrød på cirka 15 cm i diameter, og lad dem hæve mens ovnen varmes op.
  4. Bag pitabrødene til de er gyldne og puffede flot op i ovnen. Jeg bruger et bagestål, men to bageplader ovenpå hinanden eller en pizzasten kan også sagtens fungere.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

store luftige puffede hjemmelavede pitabrød der køler ned på rist.

Ofte stillede spørgsmål

Kan brødene fryses?

Ja! Lad dem køle helt ned og kom dem i fryseposer, så er der meget nem aftensmad til en anden dag.

Hvor mange pitabrød skal jeg beregne pr person?

Vi spiser typisk 1 pitabrød hver, for de er ret store, og der kan være meget fyld i. Nogle gange er der en der vil have et halvt ekstra, og ellers bruger vi de sidste til madpakker dagen efter.


Andre brødopskrifter du måske vil synes om

hjemmebagte pitabrød der puffer op.

Tips og Tricks

  • Størrelse på pitabrødene
    • Vi elsker de her (kæmpe) store pitabrød, og dejen her passer perfekt med 6 pitabrød. Hvis du vil have dem mindre, kan du dele dejen i 8 eller 10, så bliver dine pitabrød nærmere den størrelse man køber i supermarkedet.
  • Koldhævning
    • I stedet for at lade din dej hæve 60 minutter ved stuetemperatur, kan du sætte den cirka 12 timer i køleskabet. Det udvikler endnu mere smag. Hvis du vil koldhæve dejen, skal du bruge halv mængde gær.
  • Frysning
    • Pitabrød er gode at fryse ned, og derfor anbefaler jeg at du laver en dobbeltportion når du alligevel er i gang.
  • Rester af pitabrød
    • Har du nogle pitabrød tilbage, som ikke blev spist, så kan du nemt lave dem til en lækker lille madpakke-pizza. Flæk dem på langs, så du har to runde “pizzavunde”. Læg dine halve pitabrød på en bageplade, smør dem med lidt tomatsovs eller ketchup, tilføj fyld i form af skinke, grønsager og ost, og liv dem 5 min i ovnen til osten er smeltet. Se inspiration til Pita pizza med kylling og pesto eller Pita pizza med skinke og ost.

Fyld til hjemmelavede pitabrød

  • Vi laver næsten altid hjemmelavede pitabrød hvis vi har nogle rester af for eksempel tilberedt mexicansk oksekød eller kylling. Med en lækker dressing og lidt grønt, bliver resterne til et festmåltid, og vi er ikke vilde med at smide mad ud, så det er perfekt for os. Vi laver gerne en god dressing til, eller en tzaziki hvis det skal være ekstra luksus.
  • Vi elsker også at spise dem med falafler og en god Hjemmelavet hummus.
  • Børnene elsker at få frikadeller i deres pitabrød hvis vi har nogle frikadeller i overskud ryger de altid i fryseren, så der er til pitabrød næste gang vi skal have det.

Inspiration til kødfyld til pitabrød

Der ryger ofte lidt kødfyld på bordet når vi får pitabrød, er er nogle af vores favoritter.

Mexicansk kylling
Opskrift på mexicansk kylling
Det her er skøn krydret kylling som er perfekt tortillafyld til tortillas med kylling. Du kan også bruge kyllingen i tacos eller burritos og det er virkelig nemt at lave selv. Du kan bruge en hjemmelavet krydderiblanding eller købe et færdigblandet mexicansk krydderi.
Gå til opskrift
mexicansk kylling med koriander i en pande
Mexicansk oksekød
Nem opskrift på oksekød med tex mex krydderier, som er perfekt til oksekødsfyld i tortilla pandekager, i tacos eller i din tortillasalagne. Det er krydret og lækkert oksekød med smag af Mexico. Herhjemme er det et hit hos hele familien.
Gå til opskrift
mexicansk oksekød i pande med tortilla pandekager majs og agurk
Minifrikadeller
Opskrift på minifrikadeller
Små frikadeller er skønne på madpakken eller som børnevenlig mad til fødselsdagen eller buffet. Lav en stor portion minifrikadeller til fryseren, og giv ungerne en med på madpakken, det vil med garanti bringe glæde. De kan også bruges til små frikadellespyd med grøntsager på.
Gå til opskrift
minifrikadeller med gnavegrønt
Græsk gyros med kylling
Opskrift på græsk gyros med kylling
Klassisk Græsk streetfood der bare smager helt fantastisk. Server i fladbrød eller pitabrød med grøntsager, tzatziki og sprøde pommes frites.
Gå til opskrift
græsk gyros med kylling, tzatziki, grøntsager og pommes frites i fladbrød

Lækre dressinger og dips til pitabrød

Her er nogle af de dips og dressinger vi elsker at servere til pitabrød.

Hummus
Opskrift på verdens bedste dip til tapas eller mellemøstlige retter. Hummus er et must have til tapasbordet! Det er nemt at lave, sundt og så smager det helt fantastisk som tilbehør eller dip.
Gå til opskrift
hummus opskrift på hjemmelavet hummus med eller uden tahin
Tzatziki
Opskrift på Tzatziki
Den græske sauce/yoghurtdip med agurk, dild og hvidløg. Den er lækker til de fleste græske retter, lam, grillet kød og meget andet. Skift eventuelt dild ud med andre krydderurter hvis du vil det.
Gå til opskrift
to skåle med hjemmelavet tzatziki med græske fladbrød
Indisk Raita
Opskrift på indisk raita
Nem frisk dip/dressing af yoghurt med agurk og mynte! Den er god til indisk mad og til forskellige kødretter med både svinekød, oksekød og lam.
Gå til opskrift
indisk raita dressing i skål med mynte på toppen og roti brød og koriander

Grønt fyld til pitabrød

Her er nogle ideer til hvilke grøntsager du kan servere til dine pitabrød.

  • Salat, tomat og agurk.
  • Rødløg eller Syltede rødløg hvis det skal være ekstra lækkert.
  • Majs eller ærter.
  • Bønnespirer eller sukkerærter.

Elsker du denne opskrift?

Så må du love mig også at prøve vores opskrift på Græske pitabrød
lækre store luftige hjemmelavede pitabrød klar til at blive fyldt.

Se hvordan du laver opskriften


Opskrift på hjemmelavede pitabrød

Her er den opskrift vi bruger til pitabrød. Jeg elsker den måde de puffer så fint op på, de er luftige og lækre, og er også rigtig gode dagen efter til madpakken.

Du kan med fordel lave dobbelt portion, og smide dem i fryseren I ikke får spist. Så er det nem aftensmad til en dag hvor det kniber med tiden.

lækre store luftige hjemmelavede pitabrød klar til at blive fyldt.
5 fra 3 stemmer

Pitabrød

Lækre og luftige hjemmelavede pitabrød, der puffer op i ovnen under bagningen. De bliver store og flotte, så der er plads til masser af lækkert fyld inden i. Fyld dem for eksempel med kylling, kebab, falafel eller dit favoritfyld.
Udskriv Pin
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Hævetid 1 time 15 minutter
Samlet tid 2 timer
Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Antal 6 pitabrød
Kalorier 279 kcal

Ingredienser

  • 3 dl vand
  • 25 g gær
  • 1/2 spsk sukker
  • 1/2 spsk salt
  • 1 spsk olivenolie
  • 450 g hvedemel

Sådan gør du

  • Start med at udrøre gæren i vandet, og tilsæt herefter sukker, salt og olie. Bland det sammen, og tilsæt melet lidt af gangen. Det kan være du skal bruge lidt mindre eller lidt mere mel alt efter hvilken mel du bruger. 
    3 dl vand, 25 g gær, 1/2 spsk sukker, 1/2 spsk salt, 1 spsk olivenolie, 450 g hvedemel
  • Ælt dejen rigtig godt, gerne på røremaskine hvis du har det. Dejen skal ikke være klistret, men den må ikke blive tør. Den skal være glat og smidig og slippe skålen. På min røremaskine ælter jeg dejen cirka 15 minutter.
  • Lad dejen hæve overdækket ved stuetemperatur i ca 60 min.
  • Vej dejen og del den op i 6 lige store dele (115-120 gram). Form dem til runde boller.
  • Brug en kagerulle, og rul bollerne ud på et meldrysset bord til de er ca. 15 cm i diameter. 
  • Læg pitabrødene på bagepapir (bag 3 af gangen) og lad dem hæve på bordet mens du varmer ovnen op til 225 grader varmluft. Sæt et bagestål eller 2 plader ovenpå hinanden i ovnen så de kan blive godt varme samtidig med at ovnen varmer op.
  • Når ovnen er klar, flytter du bagepapiret med pitabrød over på bagestålet eller den øverste af de varme plader fra ovnen. Brug evt. en pizzaspade, eller træk papiret over på en bageplade.
  • Bag pitabrødene i cirka 10-12 minutter til de er puffet up og er blevet fine og jævnt lysebrune. Læg dem herefter på en rist for at køle af.
  • Spis straks eller pak dem ind i et viskestykke når de er kølet lidt ned.

Noter

Hvedemel – Brug hvedemel med et højt indhold af protein. Her er brugt hvedemel med 11g protein pr 100g. Det står på hvedemelet hvor meget protein der er i, og protein er nødvendigt for at få den rette hævning på brødene.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1PitabrødKalorier: 279kcalKulhydrater: 58gProtein: 8gFedt: 1gMættet fedt: 0.1gFlerumættet fedt: 0.3gEnkeltumættet fedt: 0.2gNatrium: 38mgKalium: 105mgFibre: 2gSukker: 0.3gC-vitamin: 0.01mgCalcium: 14mgJern: 4mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Opdatering

Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 11. januar 2019 – Vi har efterfølgende gennemprøvet, opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Denne opskrift er senest opdateret og genudgivet:

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

2 kommentarer til “Pitabrød”

  1. Jeg lavede dem , men der var nogen som Ikke puffe op hvad kan jeg have gjort forkert ? De var lækker selvom de ikke var hævet op alle sammen

    Svar
    • Hej Lis

      Dejligt du havde lyst til at prøve opskriften. Hvis nogle af dem er puffet op, så tror jeg ikke det har været dejen der var problemer. Hvis dejen er for tør eller ikke æltet godt nok, kan man risikere at pitabrødene sprækker når de bliver bagt, men det lyder ikke som tilfældet her.

      Jeg vil tro at ovnen og bagepladerne måske ikke har været helt varme nok. Det er vigtigt at både ovn og bagestål/bageplader varmes rigtig godt op inden du kommer pitabrødene i. Du kan eventuelt også flytte din bageplade en rille længere op i ovnen næste gang.

      Dejligt de smagte godt, selvom de ikke alle var puffet op 😅
      Mvh Tina

      Svar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.