Paprikagryde

Om det er sæson for gryderetter lige nu kan man jo diskutere, men det er altid rart at have noget i fryseren man lige kan varme op, hvis man ikke lige orker det store madlavningseventyr når man kommer hjem, her er paprikagryde et oplagt valg.

Jeg husker paprikagryde som en af mine livretter fra min barndom, det er nemt at lave og passer mere eller mindre sig selv på komfuret. Herunder er min fortolkning af min mors opskrift.
Nu siger jeg det igen, smag på maden når i laver den, det er så vigtigt! der skal være balance imellem ingredienserne. Jeg har skrevet sukker på ingredienslisten, det skal i for at neutralisere lidt af den syre tomaterne giver, smag til og tilpas mængden af sukker og de andre krydderier, hellere for lidt til at starte med. Man kan sagtens vælge at komme pølser i retten, det er en smagssag.

paprikagryde


6 personer
Ingredienser:

2 fed hvidløg knust
4 store løg
2 pk. bacon
900 g skinkestrimler
2 ds. flåede tomater
2 glas champignoner
1/2 l vand
1/2 l piskefløde
3 spsk. god paprika
1 spsk. røget paprika
1 tsk. sukker som udgangspunkt måske mere. smag jer frem.
2 stk. svineboullionterninger
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Bacon brunes af i en stor gryde, herefter tilsættes kødet og bruner med. De 4 løg hakkes fint og tilsættes sammen med hvidløg. Paprikaen tilsættes og ristes sammen med kød, bacon og løg, pas på den ikke brænder på. Herefter tilsættes flåede tomater, champigoner, boullion og vand, hvorefter det hele simrer under låg i ca. 40 min. Til sidst tilsættes fløden og retten simrer i yderligere 20 min. Retten smages til og er nu klar til servering. Retten kan inden servering evt. jævnes med marizena hvis man ønsker en tykkere sovs. Paprikagryden serveres med ris.

Velbekomme.

Prøv også: boller i karry

Mad for madelskere - nem hverdagsmad for hele familien

Hej - Velkommen til...

Bag Mad for Madelskere gemmer der sig en lille familie bosat i Sønderjylland. Familien består af mor Tina, far Rasmus, Johannes på 4 år og Ellen på 3 år. Familiehunden Lasse er også med når der skal smages på retterne.

Relaterede indlæg

shares