Populært:

Madformadelskere / Anledninger og højtider / Jul / Julesmåkager / Fedtkager – Mormors sønderjyske fedtkager

Fedtkager – Mormors sønderjyske fedtkager

4.72

/5

45 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

4.72

/5

45 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Sønderjyske fedtkager hører sig julen til herhjemme. Det er sprøde, porøse småkager med en lidt blødere midte, som bare smager så fuglene synger. De laves i brune og hvide, og er en gammeldags sønderjysk småkage, som både store og små er vilde herhjemme. Få mormors opskrift på de lækre småkager her.

Juletraditioner og gode minder

I vores familie har det altid været traditionen at min mormor var den der lavede fedtkagerne til jul. Det var julens højdepunkt, og hun bagte altid rigeligt til hele familien.

Da min mormor desværre ikke er her mere, har jeg eksperimenteret og fundet frem til en opskrift der kommer rigtig tæt på hendes sønderjyske småkager.

Jeg har nu bagt dem i mange år efterhånden, og jeg får da også ofte fornøjelsen af at bage dem til mange andre familiemedlemmer der også er vilde med de lækre julesmåkager.

Jeg håber I bliver så glade for opskriften som jeg selv er, det er ikke rigtig jul uden småkager – og så er de virkelig nemme at lave.

Småkager med svinefedt

Gammeldags fedtkager med svinefedt lyder måske lidt skræmmende for nogle, men de smager altså helt fantastisk, og skal laves på svinefedt for at være helt rigtige. Sådan som mormor gjorde.

Det lugter ikke specielt godt når de bages, så tænd for emhætten og åben et par vinduer – det er helt normalt at de lugter lidt, så du skal ikke blive bekymret. Når du først smager en glemmer du den grimme lugt du havde i køkkenet under bagningen.

Fedtkager - Opskrift på sønderjyske fedtkager med svinefedt - De bedste jule-småkager.

Hvordan laver man fedtkager?

De her lækre småkager er faktisk rigtig nemme at lave, det er nogen af de nemmeste småkager man kan lave til jul. Til dejen skal du bruge:

  • Hvedemel
  • Sukker
  • Svinefedt, det smager ikke af gris, og du kan finde det i supermarkedet.
  • Vaniljesukker
  • Hjortetaksalt
  • Kakao, til de brune fedtkager.

Du laver nemmest dejen ved at skære svinefedtet i tern, og herefter blande det med mel, sukker, vanilje og hjortetaksalt. Ælt dejen godt sammen indtil svinefedtet er godt masseret ind i alle ingredienserne og dejen er jævn. Det er nemmest med hænderne, da varmen for hænderne hjælper dig på vej.

Del dejen i 2, og tilsæt så kakao til den ene del for at lave den brune masse. Til hver halvdel af dejen til 10 kugler, og tryk dem flade på bagepladen med håndfladen. Kagerne bages ved 185 grader i cirka 15 minutter, og køler herefter af på en rist inden de kommes i kagedåser.

Tips og tricks til fedtkager

  • Bliv ikke bange for lugten under bagningen. Åben et vindue og tænd for emhætten når kagerne kommer i ovnen. Lugten forsvinder efter bagningen – bare rolig.
  • Tag dit svinefedt ud af køleskabet i god tid, så det er lidt blødt når du skal bage. Ælt dejen med hænderne, så samles dejen nemmere ved hjælp af varmen fra dine hænder.

Serveringsforslag

Server fedtkagerne til kaffen i juledagene eller som en lille snack ovenpå en god julefrokost. Kan serveres sammen med andre lækre småkager, for eksempel vaniljekranse.

Opbevaring

Opbevar de færdigbagte fedtkager i en kagedåse eller anden lufttæt beholder. Her kan de holde i flere måneder, men det gør de nok ikke!…

Fedtkager opskrift

Her er vores bud på mormors sønderjyske fedtkager. De er ikke til at komme udenom i julen herhjemme, og hele familien regner med at de bliver bagt.

Fedtkager - Opskrift på sønderjyske fedtkager med svinefedt - De bedste jule-småkager.
4.72 fra 7 stemmer

Fedtkager – Mormors sønderjyske opskrift

Opskrift på fedtkager
Klassiske gammeldags sønderjyske fedtkager – de bedste julesmåkager hvis du spørger mig. Det er en opskrift der kommer så tæt på min mormors opskrift som muligt, og jeg bager dem hvert eneste år til jul.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 45 minutter
Ret Småkage
Køkken Dansk, Sønderjysk
Antal 20 stk
Kalorier 116 kcal

Ingredienser

  • 185 g hvedemel
  • 185 g sukker
  • 100 g svinefedt
  • 0,5 tsk vaniljesukker
  • 0,5 tsk hjortetaksalt
  • 2 spsk kakao

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 185 grader almindelig over- og undervarme.
  • Bland alle ingredienserne sammen på nær kakao, og ælt til en samlet masse. Brug gerne hænderne, da varmen fra hænderne hjælper med at smelte fedten lidt og samle dejen.

    185 g hvedemel, 185 g sukker, 100 g svinefedt, 0,5 tsk vaniljesukker, 0,5 tsk hjortetaksalt
  • Del dejen i 2 dele og tilsæt kakao til den ene del. Tril dejen til små kugler (10 hvide og 10 brune), tryk dem flade  og sæt dem på en bageplade.
    2 spsk kakao
  • Bag kagerne i midten af ovnen ved 185 grader over- og undervarme i ca. 15 min. Kagerne skal gerne sprække lidt og være meget porøse på overfladen, mens de er sprøde indeni.
  • Lad kagerne køle af og opbevar dem efterfølgende i en kagedåse.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1fedtkageKalorier: 116kcalKulhydrater: 17gProtein: 1gFedt: 5gMættet fedt: 2gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 2gKolesterol: 5mgNatrium: 1mgKalium: 18mgFibre: 1gSukker: 9gCalcium: 2mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️

Note: Opskriften er oprindeligt udgivet i december 2016, vi har senere opdateret og genudgivet den, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

4 kommentarer til “Fedtkager – Mormors sønderjyske fedtkager”

    • Der er mange forskellige måder at lave dem på, jeg bruger altid denne opskrift, og synes at denne mængde sukker giver den bedste smag og sprødhed.

      Mvh Tina

      Svar
  1. Hej jeg er glad for at se at du laver din mormors opskrift. Jeg laver selv fedtbrød hvert år til min far ud fra min bedstemors opskrift fra Schleswig.
    Har du en opskrift på stollen ? Den vil jeg være nysgerrig at kigge på.
    Vh Birgit

    Svar
    • Hej Birgit

      Tak for din kommentar. Det er så dejligt med opskrifter der kan gå i arv 🙂
      Nej det har vi desværre ikke en opskrift på endnu, men det er da ikke utænkeligt at den kommer til næste jul.

      Mvh Tina

      Svar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.