Lammekoteletter i ovn med citron og kartofler

Vi elsker at lave lammekoteletter i ovn. Dette er vores yndlings opskrift med lammekoteletter. Duften af citron, hvidløg, rosmarin og persille. Mmm… Det får munden til at løbe i vand.

Den her opskrift er med inspiration fra en Nigella kogebog, er en perfekt kombination af en masse dejlige smage der bare er skabt til hinanden. Det er ikke alle der kan lide smagen af lam, men den her opskrift bør I altså prøve alligevel, vi har overbevist selv folk der påstår at de ikke kan lide lam ved at servere denne ret. 

lammekoteletter i ovn
lammekoteletter i ovn
lammekoteletter i ovn

Lammekoteletter i ovn opskrift

Her er vores opskrift på lækre lammekoteletter. Det er en ret hele familien er vilde med, og ungerne synes det er skønt at få lov til at sidde og gnave i en lammekotelet med ben.

Lammekoteletter i ovn med citron og kartofler opskrift

Retten med lam, som dem der siger de ikke kan lide lam, elsker!
Ret Hovedret
Køkken Middelhavet
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 10 minutter
Portioner 4 personer

Ingredienser

  • 12 lammekoteletter frosne fra enten Føtex eller Fakta
  • 3 store bagekartofler eller tilsvarende almindelige kartofler
  • 3 spsk hvidløgsolie (knus 3 fed hvidløg i 1 dl olie)
  • 2 tsk tørret rosmarin
  • 1 tsk tørrede chiliflager
  • 2 tsk havsalt eller andet groft salt
  • 2 citroner økologiske
  • persille og dild til at dysse over til sidst

Fremgangsmåde

  • Forvarm ovnen til 200 grader. Kom lammekoteletterne i en bradepande eller andet ildfast fad.
  • Vask kartoflerne grundigt. Lad gerne skrællen sidde. Skær dem i 2,5 x 2,5 cm. tern og fordel dem rundt imellem lammekoteletterne.
  • Fordel hvidløgsolien ud over lam og kartofler og drys med tørret rosmarin, chiliflager samt salt.
  • Riv skallen af 1 en citron ud over bradepanden. Pres herefter saften af begge citroner og hæld saften over lam og kartofler.
  • Sæt bradepanden i den forvarmede ovn og steg 1 time. Det kan også sagtens stå længere i ovnen, bare hold øje med at koteletterne ikke bliver tørre.
  • Slut af med at drysse hakket persille og dild ud over.
Har du prøvet denne opskrift?Nævn os på dit billede med @madformadelskere brug #madformadelskere!

Noter

Serveres for eksempel med et lækkert brød og måske en lille græsk salat.

Lammekoteletter tilbehør

Vi synes at lam passer vildt godt sammen med citron, hvidløg og persille som her. Derfor elsker vi at lave lammekoteletter i fad på denne måde sammen med kartofler, for så har vi et komplet måltid på en gang.

Hvis spiser ofte et lækkert brød til retten, for eksempel et ølandshvedebrød, der kan bruges til at suge alt den lækre saft op der ligger i bunden af fadet når man har taget af retten. Hvis du vil have lidt grønt til, vil en græsk salat med tomat, agurk, løg og oliven være oplagt.

Frosne lammekoteletter

Til denne opskrift har vi brugt frosne lammekoteletter, det er nemlig rigtig nemt at have sådan en pose liggende i fryseren hvis lysten til dette ret melder sig. De kan smides i ovnen direkte fra frost.

Det er ikke altid man kan købe frosne lammekoteletter. Vi har fundet disse i Føtex, og jeg har også set de har dem nogen gange i Fakta. Så det er med at holde øjnene åbne, og købe dem når man finder dem.

Andre opskrifter med lammekoteletter

Selvom denne tilberedning af lammekoteletter er vores absolutte favorit, så nyder vi også at smide en lammekotelet eller to på grillen om sommeren. Vil du se hvordan vi laver grillede lammekoteletter, så kan du finde opskriften her.

Sending
User Review
0 (0 votes)

Reader Interactions

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mad for madelskere - nem hverdagsmad for hele familien

Hej - Velkommen til...

Bag Mad for Madelskere gemmer der sig en lille familie bosat i Sønderjylland. Familien består af mor Tina, far Rasmus, Johannes på 4 år og Ellen på 3 år. Familiehunden Lasse er også med når der skal smages på retterne.

Relaterede indlæg

shares