Populært:

Madformadelskere / Aftensmad / Hverdagsmad / Tomatsuppe med friske tomater

Tomatsuppe med friske tomater


Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

Photo of author

Tina Westergaard Møller

Vi elsker hjemmelavet tomatsuppe med friske tomater, og nu hvor drivhuset er fyldt med tomater i overflod, er det en skøn og nem ret. Hvis der er mere end i kan spise i aften, kan den også sagtens fryses ned. Få vores opskrift på en lækker cremet tomatsuppe her.

opskrift på tomatsupper med pasta og friske tomater serveret med flute

Tomatsuppe med tomater

Selvom det kan være fint med en suppe lavet på dåsetomater, så smagen det bare 100 gange bedre med en suppe lavet på rigtige tomater. Endnu bedre hvis de kommer fra dit eget drivhus. Mums!

I denne supper bager vi først grøntsagerne i ovnen, den grillede smag giver en helt anden dybde til suppen, og det er blevet vores foretrukne måde at lave tomatsuppe på.

Hvordan laver man tomatsuppe?

Når det kommer til denne suppe, så er opskriften så nem, og resultatet er bare altid godt. Vi plejer at sætte ungerne i sving med at skære tomater og peberfrugt ud, her betyder det nemlig ingenting hvordan udskæringen ser ud da det hele skal blendes til sidst.

Til opskriften skal du bruge:

  • Tomater, gerne fra eget drivhus hvis du også er så heldig.
  • Rød peberfrugt, det giver en skøn smag til suppen sammen med tomaterne.
  • Løg, igen for smagens skyld.
  • Hvidløg, det er bare lækkert i tomatsuppe!
  • Olie, til at komme over grøntsagerne i ovnen.
  • Bouillon, det er ok med terninger.
  • Basilikum, tomater elsker basilikum.
  • Suppehorn, eller anden pasta.
  • Salt og peber.

Vores børn elsker denne her suppe, den er super børnevenlig i smagen, og så er det sjovt at være med til at lave den. De starter med at hente tomaterne i drivhus, vasker dem og skærer dem ud. Så skal de i et fad sammen med peberfrugt og løg i grove stykker. Olie, salt og peber kommes på, og fadet kommer i ovnen i cirka 45 minutter.

Herefter kommes det hele i en blendes og blendes godt sammen med halvdelen af bouillonen og basilikum. Nu kan du si suppen igennem en si for at få klumper af skræl fra. Bland herefter sammen med resten af bouillonen og smag suppen til.

Lige inden spisetid koges suppen op og pastaen koges direkte i suppen. Her skal du blot følge kogeanvisningen på pakken med pasta for hvor lang tid de skal have i suppen.

Tomatsuppe opskrift

Her får du vores opskrift på en lækker tomatsuppe med pasta. Du kan selvfølgelig udelade pastaen hvis du har lyst, men de små suppehorn eller muslingeskaller bare bare skønne i sådan en suppe. Et godt flutes eger sig også rigtig godt som tilbehør til suppe.

opskrift på tomatsuppe med pasta og friske tomater serveret med flute
5 fra 1 stemme

Tomatsuppe

Cremet og smagfuld tomatsuppe med pasta
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 50 minutter
Samlet tid 1 time
Ret Aftensmad, Forret, Suppe
Køkken Dansk
Antal 6 personer
Kalorier 204 kcal

Ingredienser

  • 1 kg tomater
  • 2 løg
  • 2 røde peberfrugter
  • 4 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 l grøntsagsbouillon
  • ½ dl frisk basilikum
  • 2 dl suppehorn, eller anden egnet pasta
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du

  • Halver tomaterne og del løgene og peberfrugterne i grove stykker.
  • Læg det hele i et fad med hvidløg og hæld olivenolie over grøntsagerne.
  • Krydder med salt og peber, og bag grøntsagerne i ovnen ved 200 grader i ca. 45 min. Rør rundt når halvdelen af tiden er gået.
  • Når grøntsagerne er møre og brankede blendes de sammen med halvdelen af bouillonen og basilikumbladene. Blend evt. af to omgange alt afhængig af størrelsen på din blender.
  • Herefter hældes suppen igennem en si, blandes med resten af bouillonen og smages til med salt og peber.
  • Når suppen skal spises koges den op, og der tilsættes pasta, som koges i suppen. Følg anvisningen af kogetiden på posen.
  • Suppen spises varm, evt. drysset med friske basilikumblade.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 204kcalKulhydrater: 42gProtein: 7gFedt: 1gMættet fedt: 1gNatrium: 1347mgKalium: 626mgFibre: 5gSukker: 11gA-vitamin: 3551IUC-vitamin: 78mgCalcium: 46mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 19. april 2016 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter:

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.