Hjem » Mortensaften » Hvad er Mortensaften? og hvad skal man spise?

Hvad er Mortensaften? og hvad skal man spise?

Hvad er Mortensaften egentlig? Hvorfor holder man Mortensaften og hvad skal man egentlig spise på denne aften? Læs med her og lær mere om den traditionsrige aften og få opskrifter på alle retterne der skal på bordet.

Mortensaften med and og rødkål
Andesteg lavet på grill med sprød rødkålssalat.
Foto: Tina W Møller, Madformadelskere.dk

Hvad er Mortensaften?

Mortensaften er aftenen inden Mortensdag. På dagen mindes vi Martin af Tours og hans begravelse, som fandt sted i år 397 på denne dag.

Mange danskere kender måske ikke historien bag dagen og Mortensaften, men mange af os holder stadig traditionen i live og markerer denne dag.

I dele af Tyskland, Danmark og skåne, er traditionen at spise gåsesteg på Mortensaften. Her i Danmark er gåsen de fleste steder skiftet ud med and i dag. Flere andre steder i Europa, for eksempel steder i Tyskland og i den nordlige del af Belgien, markeres dagen også med festligheder og fakkeloptog.

Hvorfor hedder det Mortensaften?

Dagen og aftenen inden, altså Mortensaften, er faktisk opkaldt efter en der hedder Martin. Martin af Tours for at være eksakt. Det lyder godt nok helt skørt, men der følger faktisk en god forklaring.

Her i Danmark er Morten en fordanskning af navnet Martin, og vi kender ham her i norden som Morten Bisp eller Sankt Morten.

Hvornår er det Mortensaften?

Mortensaften falder altid dagen inden Mortensdag. Mortensdag er den 11. november, og derfor er Mortensaften altid den 10. November.

I år er Mortensaften: Onsdag den 10. November 2021

Hvorfor spiser man and Mortensaften?

En af de mest kendte legender om Martin af Tours eller Morten Bisp handler om dengang han skulle indsættes som biskop. Legenden siger at han, af ren ydmyghed, gemte sig i en gåsesti da han skulle indsættes.

Gæssene skræppede dog op, og det betød at det var et rigtig dårligt skjulested Martin havde valgt sig.

Gæssene afslørede ham, og derfor ville Martin at vi hvert år skulle straffe gæssene ved at spise gåsesteg på Mortensaften.

I løbet af årene er gæs dog de fleste steder i landet skiftet ud med and på denne dag. Nok fordi ænder er mindre, og passer bedre til en familie, og så er de også generelt billigere og nemmere at få fat i.

Traditionel Mortensaftens mad

Her i Danmark er traditionen at vi spiser and Mortensaften. Gerne sammen med alt det traditionelle tilbehør som brunede kartofler, rødkål og selvfølgelig sovs.

Her får du en samling af vores bedste opskrifter, så du kan lave en lækker Mortensaftens menu for din familie i år.

And

Hvis du laver mad til en hel familie, så er det perfekt at tilberede hele ænder. Det kan du enten gøre i ovnen eller på grillen. Vi foretrækker grillen, det giver en fantastisk smag på skindet og saftigt kød.

Hvis du kun tilbereder mad til få personer, så kan du vælge blot at lave andebryst eller måske andelår. Begge dele er meget nemt hvis du har en sous vide, og så er det nemt at undgå at kødet bliver tørt. Alternativt kan det steges i ovn, på pande eller på grill.

Langtidsstegt and på rotisseri
Opskrift på langtidsstegt and på rotisseri på grillen. Det giver en mør og saftig and med sprødt skind hver gang.
and på rotisseri med fyld af æbler og svesker
Andesteg i ovn
Opskrift på saftig hel and stegt i ovn – perfekt juleand eller and til Mortensaften
Andesteg i ovn - Opskrift på andesteg til mortensaften eller jul - Stegt i ovn eller langtidsstegt
And på gasgrill
Opskrift på andesteg på gasgrill
Er du klar til Mortensaften og juleaften? Du kan med fordel lave en lækker langtidsstegt and på grill. Det giver en super mør og lækker andesteg til både Mortensaften og juleaften. Server med klassisk tilbehør som brunede kartofler, rødkål og sovs..
– Gå til opskrift –
sådan laver du and på gasgrill
Andebryst sous vide
Opskrift andebryst sous vide
I sous vide kan du nemt lave mørt, saftigt og perfekt rosa andebryst hver eneste gang. Det er lækkert at servere til Mortensaften eller jul. Du kan sagtens servere andebryst hele året rundt, og det er noget man aldrig bliver træt af at sætte tænderne i.
– Gå til opskrift –
Andebryst sous vide med sprødt skind skåret i skiver
Confiterede andelår sous vide opskrift
– Gå til opskrift –
Cinfiterede andelår sous vide - Opskrift på hjemmelavet confit de canard - Saftige og sprøde andelår

Brunede kartofler

Brunede kartofler er en fast del af menuen Mortensaften herhjemme. Vi laver som regel den ekstralækre version med fløde, fordi det bare smager fantastisk! Du kan også vælge vores opskrift på den traditionelle version med sukker og smør, eller hvis det er nødvendigt lave dem i ovnen.

Brunede kartofler med fløde
Sukkerbrune kartofler med en rund og afbalanceret smag.
– Gå til opskrift –
opskrift på brunede kartofler med fløde
Brunede kartofler opskrift
Opskrift på små søde sukkerbrune kartofler til and eller flæskesteg
– Gå til opskrift –
Brunede kartofler - Nem opskrift på perfekte brune kartofler til jul eller mortensaften
Brunede kartofler i ovn opskrift
Opskrift på brunekartofler du kan lave i ovnen
opskrift på brunede kartofler i ovn

Sovs

Sovs skal der til! En god andesteg giver en fantastisk andesovs, og her får du vores opskrift på hvordan du når helt i mål med saucen.

Andesovs opskrift
Den bedste brune andesauce til andestegen juleaften eller Mortensaften
opskrift på andesovs
Opbagt andesovs
Opskrift på nem og hurtig brun sovs til andestegen
opbagt andesovs til andesteg og bagte æbler

Rødkål

Rødkål er super lækkert til and, og derfor skal det også på bordet herhjemme den 10. november sammen med andestegen. Vi har både opskrifter på sous vide tilberedt rødkål, traditionelt hjemmelavet rødkål og en frisk og lækker rødkålssalat hvis du har lyst til at prøve det.

Hjemmelavet rødkål opskrift
Den bedste rødkål til jul eller Mortensaften med smag af kanel, nelliker og stjerneanis.
opskrift på hjemmelavet rødkål til jul
Rødkål sous vide
Opskrift på sprød og smagfuld hjemmelavet rødkål til jul eller Mortensaften
– Gå til opskrift –
rødkål sous vide
Rødkålssalat med appelsin og honningristede valnødder opskrift
Lækker sprød salat med rødkål, appelsin, granatæblekerner og honning-valnødder. Perfekt tilbehør til and eller flæskesteg, og skøn salat til julemiddagen..
– Gå til opskrift –
opskrift på rødkålssalat med appelsin og granatæble

Æbler som tilbehør til andestegen

Æbler og and kan bare noget sammen, derfor serverer vi også ofte æbler når vi serverer andesteg. Det kan enten være bagte eller sukkerkogte æbler med gele eller måske en sprød salat med æbler i.

Sukkerkogte æbler med gele
Opskrift på sukkerkogte æbler med gele
Nem opskrift på æbler med gele til andestegen eller julemiddagen. Æblerne giver et frisk pust til den ellers tunge mad, og de er skønne at servere til både jul og Mortensaften. Du kan nemt koge æblerne dagen før, og lade dem trække i lagen i køleskabet til de skal fyldes med ribsgele og serveres.
– Gå til opskrift –
sukkerkogte æbler med gele til andesteg juleaften eller mortensaften
Bagte æbler med gele
Opskrift på ovnbagte æbler med ribsgele til julemiddagen som tilbehør til andesteg, kalkun, gås eller flæskesteg
Bagte æbler med gele til andestegen til jul eller mortensaften
Grønkålssalat med æbler
Sprød vintersalat med rå grønkål, æblebåde, valnødder og tranebær
Grønkålssalat med æbler, tranebær og valnødder på hvid tallerken

Desserten

Desserten må ikke mangle på en aften som denne. Traditionelt spises der i Skåne Skånsk æblekage, men herhjemme går vi med en gammeldags æblekage hvis det er muligt. Andre klassiske danske desserter vil også passe godt ind i menuen.

Gammeldags æblekage opskrift
Kage med æblegrød, æblekagerasp, makroner og flødeskum
– Gå til opskrift –
gammeldags æblekage serveret i glas
Fløderand
Opskrift på hjemmelavet fløderand
Fløderand er en klassisk dansk dessert, som er nem at lave selv. Server den som dessert ovenpå et godt måltid mad, og pynt med friske bær eller server med bærcoulis eller anden frugtsauce.
Klassisk dansk fløderand med friske bær på dessert-fad
Citronfromage opskrift
Klassisk mormor dessert med syrlig smag
– Gå til opskrift –
Citronfromage - Nem opskrift på klassisk dansk dessert i glas
Risalamande opskrift
Julens klassiske dessert
Risalamande - Opskrift på hjemmelavet ris a la mande med kirsebærsovs

Hvad synes du om vores opskrifter?

Har du prøvet en af opskrifterne? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Photo of author

Opskrift af Tina Westergaard Møller

Tina er 33 år og uddannet civilingeniør i Arkitektur. Arkitektblyanten er dog skiftet ud med laptop og piskeris, og nu bruger hun meget af sin tid på at dele glæden ved madlavning med Jer her på Madformadelskere. Tina har stået i køkkenet siden hun var lille, og havde som barn en drøm om at blive kok. Hun elsker at fremtrylle lækre desserter og kager, og dele dem med familie og venner.

Skriv en kommentar

KONTAKT

Redaktionen består af:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund
[email protected]

COPYRIGHT

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge vores materiale i hverken privat eller kommercielt henseende. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.