Populært:

Madformadelskere / Søde sager / Dessert / Frugtsalat med råcreme

Frugtsalat med råcreme

5

/5

10 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

10 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Frugtsalat med råcreme og hakket chokolade er en dejlig dessert hele året rundt. Man kan nemt tilpasse den med de frugter man bedst kan lide eller dem der er i sæson. Læs med her og få vores opskrift på frugtsalat med råcreme, eller abemad som det også hedder.

frugtsalat med råcreme og hakket mørk chokolade i sort skål

Abemad er nem dessert

Frugtsalat kaldes også abemad. Det er en dessert vi nok alle sammen har stiftet bekendtskab med på et tidspunkt, og alle har et forhold til.

Hvis man er glad for frisk frugt, så er abemad den oplagte dessert. Det er noget der er nemt at lave, og så er det noget både børn og voksne sætter pris på.

Du kan bruge alle slags frugter til frugtsalat, og med en god hjemmelavet råcreme og lidt hakket chokolade, så bliver det altså ikke meget bedre.

Frugten kan du sagtens skære ud på forhånd, og så er det hurtigt lige at piske en råcreme sammen inden desserten skal serveres. Alternativt kan du lave råcremen et par timer inden servering, men ikke meget tidligere, for så kan den godt blive tynd af at stå i køleskabet.

Vi kan godt lide at variere frugterne i frugtsalaten, men om sommeren er der så mange lækre bær, som er dejlige at bruge i abemad, mens den om vinteren er skøn med appelsin, æbler og banan. Det er noget du kan gøre som du har lyst til, og efter hvilke frugter og bær, der er i sæson.

skål med frugtsalat med råcreme og hakket mørk chokolade samt frugter ved siden af

Ingrediensnoter

Frugt – Du kan bruge præcis den frugt og de bær du bedst kan lide. Her er der brugt æbler, kiwi, appelsin, blommer og kirsebær. Banan, pærer, melon og vindruer er også super lækkert, og jordbær og hindbær er også bare virkelig godt i en frugtsalat.

Æggeblommer – Der skal æggeblommer i en god hjemmelavet råcreme.

Vanilje – Du kan bruge en vaniljestang eller alternativt vaniljepulver eller vaniljepasta.

Piskefløde – Der skal bruges piskefløde når man laver en råcreme. Fløden skal piskes til en let flødeskum. Den skal ikke være helt fast, som hvis du skulle bruge den på for eksempel lagkage.

Mørk chokolade – På abemad skal der bare helst hakket chokolade. Vi bruger en mørk chokolade, den lidt bitre chokolade, passer så godt til den søde frugt og råcremen.

Hvordan laver man frugtsalat med råcreme

Det er supernemt at lave en lækker omgang frugtsalat eller abemad til familien. Frugten skal bare skæres ud i mundrette stykker og så skal man i gang med råcremen.

Den laver man ved at piske æggeblommer, sukker og vanilje, og det skal så blandes med en letpisket flødeskum.

Frugtsalaten serveres med råcreme og hakket mørk chokolade. Man kan servere det hver for sig, så alle selv kan komme det på de har lyst til, eller man kan blande det hele sammen på forhånd. Det bestemmer du helt selv.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

Frugtsalat med råcreme og hakket mørk chokolade i sort skål med æble, blomme, kiwi, appelsin og kirsebær ved siden af samt gaffel

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man frugtsalat med råcreme?

Blander du frugtsalaten og råcremen, skal det opbevares i køleskabet indtil det skal serveret.

Kan jeg bruge andre slags frugter?

Ja, du kan bruge de frugter du aller bedst kan lide, eller dem du har liggende i frugtskålen. PRøv for eksempel også med pærer, melon, vindruer, ferskner, jordbær, hindbær, banan eller mango. Kun fantasien sætter grænsen for hvilke frugter du kan komme i din frugtsalat.

Kan jeg lave frugtsalat med råcreme på forhånd?

Ja du kan godt lave både frugtsalat og råcreme på forhånd og opbevare det i køleskabet. Vent med at blande det sammen til lige inden servering eller sæt det på bordet hver for sig. Saften fra frugten kan godt gøre råcremen lidt vandet hvis den blandes sammen.

Andre frugtdesserter du måske vil synes om

skål med frugtsalat med forskellige frugter og råcreme på toppen med hakket mørk chokolade

Tips og tricks til frugtsalat

  • Brug en blanding af søde og syrlige frugter og bær. Appelsin er fantastisk til at spille op mod de meget søde frugter. Syrlige bær kan også være en god ide at tilsætte.
  • Du kan sagtens skære frugten ud på forhånd, men vent med at blande det med råcremen til lige inden det skal serveres for at undgå at råcremen bliver tynd.
  • Brug den frugt du har tilbage sidst på ugen, det er en god måde at få ryddet op i frugtskålen på.

Serveringsforslag

  • Server frugtsalaten i en stor skål, eller portionsanret den i mindre glas.
  • Bland råcremen og frugten sammen med hakket chokolade, eller server det hver for sig.

Elsker du desserter med frugt? Prøv også Marengs-fuglereder med flødeskum og jordbær

frugtsalat med råcreme og hakket chokolade i skål
skål med frugtsalat med råcreme og hakket mørk chokolade

Opskrift på abemad med hjemmelavet vaniljecreme og chokolade

Her får du vores opskrift på en lækker frugtsalat med råcreme og hakket mørk chokolade. Det er en dejlig dessert, som hele damilien elsker at spise.

Du kan bruge de frugter du bedst kan lide eller dem du har tilbage i frugtskålen sidst på ugen. Vi håber du får lyst til at prøve opskriften og servere en gang abemad for familien.

frugtsalat med råcreme og hakket mørk chokolade i sort skål
5 fra 2 stemmer

Frugtsalat med råcreme

Opskrift på frugtsalat med råcreme
Frugtsalat eller abemad som det også kaldes, er en dejlig nem og børnevenlig dessert, som kan serveres hele året rundt. Du kan bruge den type frugt og de bær i bedst kan lide.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 0 minutter
Samlet tid 10 minutter
Ret Dessert
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 544 kcal

Ingredienser

  • 1 kg blandet frugt, fx. banan, ananas, kirsebær, blommer, pærer, æbler, vinduer
  • 100 g mørk chokolade

Råcreme:

  • 4 æggeblommer
  • 50 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 2 dl piskefløde

Sådan gør du

  • Skær frugten ud i mundrette bidder. Hak chokoladen groft.

Råcreme:

  • Pisk æggeblommer, vaniljekorn og sukker til en luftig æggesnaps.
  • Pisk fløden til en let flødeskum.
  • Vend flødeskummen og æggesnapsen sammen uden at slå luften ud af cremen. Jeg vender forsigtigt råcremen rundt med en dejskraber af silikone.
  • Server frugten med råcreme til og toppet med hakket mørk chokolade.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 544kcalKulhydrater: 55gProtein: 8gFedt: 34gMættet fedt: 19gFlerumættet fedt: 2gEnkeltumættet fedt: 10gTransfedt: 0.01gKolesterol: 252mgNatrium: 27mgKalium: 639mgFibre: 6gSukker: 45gA-vitamin: 1867IUC-vitamin: 24mgCalcium: 90mgJern: 4mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.