Populært:

Madformadelskere / Sous Vide / Flæskesteg Sous vide

Flæskesteg Sous vide

5

/5

7 timer 30 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

7 timer 30 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Vi elsker flæskesteg herhjemme, og en god flæskesteg sous vide med sprøde svær er noget vi virkelig sætter pris på. Fordelen ved sous vide er at kødet bliver saftigt og den risikerer ikke at blive tør og kedelig fordi den ikke kan få for meget. Læs med her og få vores opskrift på en lækker sous vide flæskesteg.

flæskesteg sous vide

Hvorfor lave flæskestegen i sous vide?

Vi er blevet bidt at en gal sous vide stick! Det er simpelthen så skønt bare at kunne komme maden ned i karret, og så skal man bare vente. Man er sikker på at få et godt resultat, og så smager kødet bare ofte bedre, fordi vakuumposen holder på saft og kraft under tilberedningen. Det gælder også for flæskesteg!

Vi har efterhånden prøvet en del retter i sous vide og der vil også løbende komme flere sous vide opskrifter her på bloggen. I dag står den på flæskesteg i sous vide. Det er en ret nem opskrift, det eneste der kan drille lidt er sværen. Det er vigtigt at ovnen er meget varm når du kommer stegen i, sværen skal være ridset ordenligt, og så skal der bruges groft salt. Derudover skal du holde godt øje, for til sidst går det hurtigt!

Du kan enten servere flæskesten helt klassisk for eksempel med brune kartofler og rødkål, eller med en dejlig kartoffelsalat.

Hvordan laver man flæskesteg sous vide?

Det er ikke den helt store videnskab at lave en saftig flæskesteg med sous vide metoden. Først skal vandet have den rigtige temperatur. Vi anbefaler 58 grader. Så skal flæskestegen og laurbærblade i en vakuumpose, og vakuumpakkes. Stegen skal have 7 timer i karret.

Efter 7 timer skal stegen op, og duppes tør med køkkenrulle. Husk at gemme væsken fra posen til sovs! Så skal sværene gnides med salt, inden steges skal i ovnen eller på grillen ved 250-275 grader, indtil de bobler op og bliver sprøde, det tager cirka 20 minutter.

Flæskesteg sous vide opskrift

Tilberedning af flæskesteg i sous vide giver bare en lækker mør og saftig steg. Når tiden er gået kan du give din flæskesteg sprøde svær på grillen eller ved at stille den ind i ovnen med grillfunktionen tændt.

Vi tilbereder altid flæskestegen i sous vide med svær, og hvis stegen er af en god kvalitet bliver de altid fine. Der kan være udfordringer med at købe de billige vakuumpakkede stege, og få sværen sprød, i sådan et tilfælde kan man tilberede flæskestegen i sous vide uden svær, og gøre dem sprøde i ovn eller mikroovn separat.

flæskesteg sous vide
5 fra 3 stemmer

Flæskesteg Sous Vide

Saftig flæskesteg med sprøde svær, og du undgår at den bliver tør og kedelig.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 7 timer 20 minutter
Samlet tid 7 timer 30 minutter
Ret Hovedret
Køkken Dansk
Antal 6 personer
Kalorier 440 kcal

Ingredienser

  • 1 flæskesteg, ca. 2 kg
  • 3 laurbærblade
  • Salt

Sådan gør du

  • Opvarm sous vide karret til 58 grader.
  • Tjek din flæskesteg, og vær sikker på at alle svær er skåret helt igennem. Er de ikke det, må du lige gøre det med en kniv, pas på du ikke skærer ned i kødet.
  • Kom flæskesteg og laurbærblade i en vakuumpose, og vakuumpak den.
  • Giv stegen 7 timer i sous vide ved 58 grader.
  • Når der er ca. 20 minutter tilbage, skal du tænde for ovnen, og forvarme den til 250-270 grader – brug grill og varmluftfunktion hvis du har muligheden.
  • Når tiden er gået, tager du flæskestegen ud af posen (husk at gemme væsken fra posen til sovsen) og tørrer sværen godt af med køkkenrulle. Herefter skal den gnides med groft salt – det skal godt ned i mellem sværene.
  • Kom nu stegen i ovnen i ca. 20 min – hold godt øje med den, især hvis du bruger grillfunktion. Sværen skal boble op og blive sprød. Når den er det, er stegen færdig kan kan tages ud og skæres op.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 440kcalKulhydrater: 1gProtein: 75gFedt: 14gMættet fedt: 4gKolesterol: 210mgNatrium: 163mgKalium: 1247mgCalcium: 17mgJern: 2mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Har du lidt flæskesteg til overs? Så lav en lækker flæskestegssandwich

Sous vide Udstyr

Til denne opskrift har vi brugt en sous vide stick fra Steba (reklamelink). Sous vide karret er lavet ud af en 30 liters plastkasse fra Jysk (beregnet til fødevarer).

Læs mere om sous vide her

Flæskesteg sous vide temperatur og tid

Vi synes at flæskestegen bliver bedst ved 58 grader i sous vide, og vi giver den gerne 7 timer. Ved 58 grader får man en færdigtilberedt steg der er saftig og ikke tør, og ved at give den 7 timer får man et dejlig mørt stykke kød.

Vi har prøvet forskellige temperaturer, men vil bestemt anbefale 58 grader til en flæskesteg.

Sovs til din flæskesteg i sous vide

Du får en rigtig god sovs når du laver flæskesteg i sous vide. Tag saften fra posen når du tager flæskestegen op, kog den ind sammen med lidt gulerødder, løg, et par laurbærblade og lidt bouillon.

Si den til sidst, tilsæt lidt kulør og piskefløde, og jævn den med lidt maizena. Flæskesteg sous viden sovsen er smagfuld og lækker, og man er sikker på at få opsamlet alt saft og kraft i posen.

Læs her hvordan du laver brun sovs

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️

Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 7. januar 2019 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter:

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.