Crème brûlée

Crème brûlée, mmm…… mine tænder løber i vand bare ved tanken. Det er forholdsvist nemt at lave og det smager fantastisk! Jeg har prøver rigtig mange opskrifter af og i sidste ende er det en kombination der har givet det bedste resultat. Så her kommer vores fortolkning af denne dejlige Franske dessert.

creme brulee opskrift

Ingredienser:
4 personer

6 æggeblommer
1/2  l piskefløde
1 dl sødmælk
1/2 stang vanilje. Her betyder kvaliteten af vaniljen rigtig meget for smagen. Så køb hellere en lidt dyrere vanilje.
70g sukker
60g rørsukker til at smelte på toppen.


En Crème brûlée brænder vil være en fordel
Et madlavnings termometer.

Fremgangsmåde:
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, og bland dem med lidt sukker for at skille dem. Kom mælk og fløde samt vanilje i en tykbundet gryde og varm det stille op til 82 grader, det må ikke komme op og koge. Imens gryden varmes op kommes æggeblommer og de 70g sukker i en skål og piskes grundigt sammen. Når indholdet af gryden er oppe på de 82 grader kommes Ca. 2 dl langsomt i æggemassen imens der piskes. Når det er blandet kommes det over i gryden, husk at piske så æggemassen ikke stivner. Nu skal det varmes op til 82 grader igen. Når temperaturen runder 82 hældes massen i skåle der har en passende størrelse. Sidste gang jeg lavede Crème brûlée havde jeg ikke nok skåle, så der blev også brugt 2 kopper..
Varm ovnen op til 150 grader. Når massen har stået i skålene lidt kan det være en fordel lige at fjerne de værste luftbobler. Det gøres nemt med en brænder; kør flammen hurtigt over overfladen på massen, så forsvinder boblerne på overfladen bliver fin glat. Nu skal formene op i et ildfast fad, der fyldes kogende vand i fadet til det når midten af skålene. Nu skal fadet i ovnen i Ca. 50 Min. Jeg plejer at dække fadet over med folie, det er måske ikke nødvendigt, men det virker for mig. Ihvertfald er det vigtigt at ovnen ikke bliver for varm, så det hele ender som æggekage. De skal stadig blævre lidt når man tager dem ud af ovnen og så skal formene direkte på køl min. 3 timer. Når det er ved at være desserttid, tages formene ud af køleskabet og overfladen drysses med et tyndt lag rørsukker. Smelt herefter sukkerlaget til karamel og server straks!

Prøv også denne opskrift: Creme brulee sous vide

Mad for madelskere - nem hverdagsmad for hele familien

Hej - Velkommen til...

Bag Mad for Madelskere gemmer der sig en lille familie bosat i Sønderjylland. Familien består af mor Tina, far Rasmus, Johannes på 4 år og Ellen på 3 år. Familiehunden Lasse er også med når der skal smages på retterne.

Relaterede indlæg

shares