Populært:

Madformadelskere / Bagværk / Brød / Ciabattabrød

Ciabattabrød

4.67

/5

8 timer 30 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

4.67

/5

8 timer 30 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Italiensk ciabattabrød er et luftigt brød med store huller. Det er perfekt som tapasbrød eller til en lækker sandwich. Det er et brød der skal hæve i lang tid for at få den luftige dej, men det er bestemt ikke svært. Dejen skal ikke æltes, bland den bare sammen, og så skal den bare stå og passe sig selv. Læs med her og lær hvordan du laver det bedste ciabatta brød.

det bedste ciabattabrød med 2 skiver ciabatta ved siden af på skærebræt

Nemt brød til tapas eller panini

Ciabattabrød er et af de brød vi bager igen og igen.

Mest af alt fordi det er så mega nemt, og så smager det jo bare rigtig lækkert.

Vi bager det gerne hvis vi skal spise noget lækkert tapas, for det passer så godt til pesto, skinker og den slags. Det bliver helt i topklasse hvis man lige gnider sådan en skive ristet ciabattabrød med lidt hvidløg!

Vi kan også finde på at bruge brødet til at lave sandwich eller panini af. Det egner sig rigtig godt til en panini med pesto, skinke og frisk mozzarella – Mums!

Det er jo bare en bonus at det er så nemt at lave, og dejen kan vendes sammen på 2 minutter om morgenen og så er den klar til at bage sidst på eftermiddagen.

hjemmelavet ciabatta-brød med store huller til tapas

Ingrediensnoter

Vand – Helt almindeligt vand fra hanen.

Gær – Vi bruger som regel frisk gær. Tørgær kan også bruges, men så skal der bruges meget lidt, og det kan være vanskeligt at mål af.

Salt – Salt er vigtigt for den gode smag.

Sukker – Der skal ikke meget i, men lige nok til at give gæren lidt at arbejde med.

Hvedemel – Gerne hvedemel med et højt proteinindhold, det kan også være manitobamel.

Hvordan laver man hjemmebagt ciabatta?

Processen med dette brød er så enkel som den næsten kan være, og du skal kun bruge 5 ingredienser for selv at bage det skønne brød.

Det er et æltefrit brød, så glem alt om køkkenmaskiner. Du skal bare blande først vand, gær, salt og sukker godt sammen, og så tilsætte melet. Så skal melet vendes rundt i væsken til alt melet er vådt, og så skal dejen bare have lov til at stå og hæve i 8 timers tid.

Herefter er brødet klat til at blive vendt ud på bordet, formet og herefter bagt i en ovn der der godt varm. Når brødet er kølet ned er det klar til at skære ud og servere.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

hjemmelavet ciabattabrød med store hulle

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bruge manitobalmel til denne opskrift?

Ja det kan du sagtens. Det fungerer super godt, og det bruger vi ofte selv.

Kan brødet fryses?

Ja det er også super godt at fryse ned. Så får du ikke spise det hele, eller laver du flere brød af gangen, så kan du sagtens komme dem i fryseren.

Andre brødopskrifter du måske vil synes om

det bedste ciabattabrød med 2 skiver ciabatta ved siden af på skærebræt

Tips til at få succes med dit ciabattabrød

  • For at få det bedste resultat og den bedste hævning under bagningen, anbefaler vi at du bager dit brød på andennederste rille i ovnen, derudover er det meget vigtigt at ovnen er rigtig godt varm inden du kommer brødet i – det samme gælder bagepladen.
  • Derudover anbefaler vi at bruge en type hvedemel med et højt indhold af protein, gerne over 12%. Det er vores erfaring, at man får de bedste lufthuller ved at bruge noget ordenligt hvedemel. Det kan for eksempel være en god manitobamel med 14% protein.
  • Vi laver altid dejen til denne type brød i en af de store plastkasser med låg fra IKEA, de er helt fantastiske til dette formål. Derudover skal du ikke bruge andet end en ovn og så anbefaler vi en god bageplade, gerne en med huller i som denne (reklamelink)

Serveringsforslag

  • Server brødet til en lækker tapas eller brug det som tilbehør til bolognese eller lasagne. Det er også rigtig godt til at lave en lækker sandwich med.

Elsker du dette brød? Prøv også vores opskrift på Ciabattaboller

lækkert ciabatta med to skiver brød ved siden af

Opskrift på hjemmelavet ciabatta

Her kommer vores ciabattabrøds-opskrift. Den er simpel og nem at lave, men den kræver lidt tålmodighed pga. den lange hævetid. Man kan evt. lave den inden man går i seng, og bage brødet om morgenen, eller lade det hæve mens man er på arbejde, og så bage det om eftermiddagen inden aftensmaden skal laves.

Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, og bage brødet til din familie.

det bedste ciabattabrød med 2 skiver ciabatta ved siden af på skærebræt
4.67 fra 3 stemmer

Ciabattabrød

Opskrift på ciabattabrød
Hjemmebagt lækkert og luftigt ciabatta med store huller. Brødet er det perfekte tapasbrød til at spise sammen med pesto og skinke eller til en sandwich.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 8 timer
Samlet tid 8 timer 30 minutter
Ret Brød
Køkken Italiensk
Antal 1 Brød
Kalorier 1471 kcal

Ingredienser

  • 350 g vand, 25 grader
  • 11 g fint salt
  • 3 g sukker
  • 3 g gær
  • 400 g hvedemel, gerne med højt protienindhold for eksempel manitoba.

Sådan gør du

  • Bland vand, salt, sukker samt gær i en skål og rør det sammen til det hele er opløst.
    350 g vand, 11 g fint salt, 3 g sukker, 3 g gær
  • Tilsæt melet og blad det hele sammen til alt melet er vådt. Det er vigtigt at man ikke ælter dejen, melet skal kun lige vendes rundt så det hele er vådt.
    400 g hvedemel
  • Dæk nu skålen til med et låg eller husholdningsfilm og lad den hæve til dobbelt størrelse. Det burde tage 7 – 9 timer.
    færdighævet ciabattadej
  • Forvarm ovnen til 275 grader, gerne en time før der skal bages, og sæt også bagepladen i ovnen for at den bliver godt varm.
  • Når dejen er hævet op kommes rigeligt mel på et bord og dejen vendes ud på bordet. Dejen er meget våd, så sørg for at have våde fingre. Fold nu dejen 2 gange. Første gang foldes den helt over den ene vej og anden gang modsat.
  • Nu skal dejen overføres til den forvarmede bageplade. Kom bagepapir på pladen og løft nu dejen hurtigt over på pladen. Det kan godt drille lidt da dejen er meget flydende, og måske skal du lige prøve nogen gange før du helt har teknikken. Det handler om at arbejde hurtigt.
  • Kom bagepladen i ovnen på andennederste rille og bag brødet ved 275 grader i 18 – 20 min. Det er meningen at brødet skal have de klassiske mørke blærer på overfladen.
  • Tag brødet ud af ovnen og lad det køle af på en rist inden det skæres ud og serveres.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1brødKalorier: 1471kcalKulhydrater: 309gProtein: 42gFedt: 4gMættet fedt: 1gNatrium: 4290mgKalium: 447mgFibre: 11gSukker: 4gCalcium: 74mgJern: 19mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 28. januar 2019 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

16 kommentarer til “Ciabattabrød”

    • Hej Gitte.
      Røremaskinen behøver du bestemt ikke. Dejen skal kun røres let sammen så alt melet er vådt.
      Vi har ikke prøvet at koldhæve, hvorfor vil du gerne det?
      Brødet bliver super lækkert og smagfuldt efter en hævetid på 7-9 timer ved stuetemperatur 🙂
      Mvh Tina

      Svar
  1. Tak for opskriften. Er netop afprøvet med manitoba mel… mums det smagte og piftede spaghetti kødsovsen op? dejligt nemt og simpelt.

    Svar
    • Hej Janna
      Tak for din tilbagemelding, vi er glade for at du synes om brødet 🙂
      Med Venlig Hilsen Tina

      Svar
  2. Glæder mig til at bage dette i aften til vores spaghetti bolognese 😄
    Et lille tip til at dække dejen under hævning er at bruge en skål med lidt højde og så sætte en engangs badehætte over, – dem men typisk får på hoteller osv.
    De lukker stramt til om skålen og hæver “op” sammen med dejen, sikkert pga gæringen der foregår.

    Svar
    • Hej Karin

      Super tip! Det er hermed givet videre til andre.

      Håber dit brød blev super lækkert, det er skønt til en god bolognese.

      God dag
      Mvh Tina

      Svar
    • Hej Mia

      Nej vores bagepapir bliver altså også ret mørkt når brødet bliver bagt. Vi bager det også nogen gange direkte på en pizzasten eller et bagestål med lidt mel under og springer bagepapiret over. Det kan du prøve hvis du har lyst! Håber dit brød blev godt?

      Mvh Tina

      Svar
    • Hej Kirsten.

      Det kan du i princippet godt. Når det så er sagt, så er dejen meget blød, så jeg tror det vil være svært at pensle den.
      Du må næsten prøve dig frem 🙂

      Med venlig hilsen.

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
    • Hej Marianne.

      Det er maxtid med den nævnte mængde gær og sukker. Du kan stille den på køl og dermed forlænge hævetiden, eller skrue ned for mængden af gær og sukker.

      Håber det giver mening 🙂

      Med venlig hilsen

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.