Bølgegang, Balka og burgere

Reklame | I samarbejde med Bornholmtours.

Endelig kom den længeventede dag hvor vi skulle vende næserne mod Bornholm – Hjem mod Bornholm, hvor Rasmus jo er født og har boet meget af sin barndom. Det er altid dejligt at komme hjem til Bornholm.

Turen gennem Danmark

Vi kørte hjemmefra kl 6. i morges, bilen pakkede vi i går aftes, så det var bare at brygge kaffen, få det sidste i bilen og så afsted mod Sverige. Færgen gik fra Ystad kl. 12:30, og vi var der som forventet i ret god tid inden afgang. Sådan kan vi bedst lide det.

Vores tips til en god køretur:

  • Pak bilen i god tid – gerne dagen før
  • Kør i god tid – Vi var ved færgen 1 time før afgang, hellere det end at komme for sent!
  • Pak en god madpakke – Masser af drikkelse, snacks og selvfølgelig mad. Se vores anbefalinger til god mad til bilturen her
  • Medbring underholdning til børnene. Vi havde købt et par malebøger og tusser, lidt små legesager, og så have vi købt små legeborde til bilen så de nemmere kunne lege, tegne og spise undervejs. De var virkelig et hit!

Bornholmerlinjen – færgen til Bornholm fra Ystad

Efter en lang køretur landede vi ved færgen. Børnene var trætte, og heldigvis tager det ikke så lang tid at sejle til Bornholm. Vi var dog ramt af lidt søgang og nogle tekniske problemer, der gjorde sejlturen lidt længere og noget gyngende. Vi klarede den dog alle 4 uden større problemer, og var alle glade og forventningsfulde da vi kørte af færgen i Rønne i solskin.

Bornholmerfærgen ystad rønne

Hvor skal vi bo?

Efter færgen kørte vi direkte op for at hente vores nøgle – og heldigvis for det. Vi nok nemlig før alle de andre der også skulle hente deres nøgler. Herefter kørte vi mod vores ferielejlighed i Balka. Den skal vi nok vise mere af de kommende dage.

Lejlighed balka strand

Vi blev super glade da vi åbnede døren til lejligheden. Alt er simpelthen lyst, lækkert og helt nyt. Endnu mere glade blev vi, da vi trak i gummistøvlerne og gik en tur i området. Vi nåede verdens lækreste strand på kun 2 minutter. Ungerne blev helt vilde. Efter en lang dag fastspændt i en bil var det lykken at få lov at lege med sand og vand.

Leg på balka strand

Aftensmad på amerikansk manér

Vi var alle 4 trætte efter køreturen, og var ikke klar til at tage ud og spise i aften. Derfor fulgte vi en af de anbefalinger vi havde fået af flere af vores følgere, og bestilte take away fra Texas i Rønne.

Vi bestilte lidt af hvert fra menukortet, og delte det hele da vi kom hjem. På den måde kunne vi alle smage lidt forskelligt, og hold da op hvor blev vi mætte. Vi havde måske bestilt lidt for meget. Ungerne var topbegejstrede for chicken nuggets og onion rings, mens vi voksne var enige om at burgerne her var i top. Bøffen i burgeren var SÅ lækker. Ikke tør og gennemstegt, men lækker, velkrydret og saftig. Lige som vi godt kan lide vores burgere.

Take away fra Texas Rønne

Derfor vil vi helt klart anbefale andre at tage en take away-burger med fra Taxas hvis I heller ikke gider tænke på aftensmaden når du ankommer til Bornholm med færgen. Vi tog en baconburger, men selv børne-cheeseburgeren var mega lækker og smagfuld.

Efter en lang rejsedag, der sluttede med lækre burgere og nu kold hvidvin i glasset og bagedysten i flimmeren, siger vi godnat. Glade, trætte og mætte!


Mad for madelskere - nem hverdagsmad for hele familien

Hej - Velkommen til...

Bag Mad for Madelskere gemmer der sig en lille familie bosat i Sønderjylland. Familien består af mor Tina, far Rasmus, Johannes på 4 år og Ellen på 3 år. Familiehunden Lasse er også med når der skal smages på retterne.

Relaterede indlæg

shares