Populært:

Madformadelskere / Aftensmad / Tilbehør til aftensmad / Grøntsagsspyd på grill

Grøntsagsspyd på grill

5

/5

30 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

30 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Grillsæsonen er over os, og hvad er bedre sommermad end skønne grøntsagsspyd på grill? Sådan en omgang vegetar grillspyd kan bruges som tilbehør til andet grillmad, og så er de fantastisk nemme at lave. Læs med her og få opskriften på vores grillspyd med grøntsager og lækker grillmarinade med timian.

grøntsagsspyd på grill med peberfrugt, rødløg og squash

Grillede grøntsager på den nemme måde

Grøntsagsspyd er fantastiske! Du kan lave dem med alle mulige forskellige slags grøntsager, og det er en skøn måde lige at få tømt ud i grøntsagsskuffen på.

Her i opskriften får du en version med vores yndlingsgrøntsager, men du kan selvfølgelig skifte ud eller variere helt som du har lyst til.

Jeg synes det kan være udfordrende at finde på lækkert tilbehør til grillmaden, som heller ikke tager en evighed at forberede eller tilberede. Disse grillspyd er geniale. De er nemlig hurtige lige at lave, og så skal de bare på grillen sammen med det andet.

Børnene herhjemme er også gode hjælpere når der skal laves grillspyd, det er bare altid sjovt at stikke grøntsager på en pind. Hvis du sætter børnene til at hjælpe, kan de også lave deres egne spyd og vælge de grøntsager de allerbedst kan lide.

grillede vegetar grøntsagsspyd lavet på grill

Ingrediensnoter

Grøntsager – Her kan du bruge en blanding af alle de grøntsager du bedst kan lide. Vi kan især godt lide peberfrugt, rødløg og squash på grøntsagsspyd. Det giver både en masse god smag, og en masse fine farver til dine grillspyd.

Marinade – Sådan nogle grøntsagsspyd må gerne få en god marinade. Det giver lidt ekstra god smag til grøntsagerne. Du kan selvfølgelig lave marinaden som du bedst kan lide den, men vi er glade for en med balsamicoeddike, hvidløg og timian. Timian og grøntsager fungerer bare godt sammen.

Hvordan laver man grøntsagsspyd på grill?

Det er heldigvis supernemt at lave lækre spyd med grøntsager og en god marinade. Først pisker man bare alle ingredienserne til marinaden sammen, og så kan den stå og trække mens grillen varmer op, og spyddene forberedes.

Træspyddene bør ligge i vand inden man sætter grøntsagerne på. Så kan de bedre holde til den høje varme på grillen. Ellers er der ikke så meget hokuspokus i opskriften.

Grøntsagerne skal skæres ud i passende stykker og sættes på spyddene, og så skal de pensles med marinaden inden de skal på grillen.

Grøntsagsspyddene grilles over direkte varme i cirka 15 minutter. De kan pensles med marinaden undervejs. Vi synes godt at grillede grøntsager må have en smule bid når de serveres, så pas på du ikke giver dem for længe.

Du kan finde den fulde opskrift længere nede på siden her.

grøntsagsspyd på grill

Ofte stillede spørgsmål

Kan man forberede grøntsagsspyd i forvejen?

Du kan sagtens lave dine spyd i god tid, så kan du koncentrere dig om noget andet lige op til grilltid. Sæt bare grøntsagerne på spyd, og læg dem i køleskabet. Marinaden kan du også forberede, og så bare pensle på grøntsagerne lige inden de skal på grillen.

Kan jeg bruge andre grøntsager?

Ja, du kan bruge de grøntsager du allerbedst kan lide. Champignoner, tomater eller små kogte kartofler er også virkelig lækre på grillspyd.

Andre grillopskrifter du måske vil synes om

grillede grøntsagsgrillspyd med peberfrugt, squash og rødløg

Opskrift på grillspyd med grøntsager

Her får du vores opskrift på nemme grøntsagsspyd med masser af god smag. De er perfekte som tilbehør til grillmaden, og de er både smukke at se på, og så smager de fantastisk.

Se opskriften som en inspiration til hvad du kan bruge af grøntsager. Du kan sagtens skifte ud og bruge andre grøntsager, og på den måde få tømt ud i køleskabet.

grøntsagsspyd på grill med peberfrugt, rødløg og squash
5 fra 2 stemmer

Grøntsagsspyd på grill

Opskrift på vegetar grøntsagsspyd på grill
Her får du inspiration til lækre og sunde grillspyd med grøntsager. Du kan nemt skifte grøntsagerne ud med andre eller bruge grøntsager du har tilbage i grøntsagsskuffen og få tømt køleskabet. Grøntsagsspyddene pensles med en lækker grillmarinade med timian, der giver god smag til grøntsagerne.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Antal 4 spyd
Kalorier 247 kcal

Ingredienser

  • 3 rødløg, pillet og skåret i kvarte
  • 1 squash, skyllet og skåret i skiver
  • 1 grøn peberfrugt, renset og skåret i passende stykker
  • 1 rød peberfrugt, renset og skåret i passende stykker
  • 1 gul peberfrugt, renset og skåret i passende stykker

Grillmarinade:

  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 spsk balsamicoeddike
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 1 spsk frisk timian, finthakket
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • Peber, efter smag

Sådan gør du

  • Træspydende kommes i et fad med vand en halv times tid før der skal grilles. Så holder de bedre til den høje varme på grillen.
  • Forvarm grillen til ca. 200 grader sat op til direkte varme.
  • I mens grillen varmer op forberedes grøntsagerne og grillmarinaden.
  • I en skål blandes alle ingredienserne til grillmarinaden. Pisk dem sammen og stil marinaden til siden.
  • Tag 2 træspyd og begynd at fylde dem med de forberedte grøntsager, grunden til at der anvendes 2 spyd er at det bliver nemmere at vende dem på grillen, og grøntsagsstykkerne drejer ikke rundt på spyddet.
  • Når man har har lavet spyddene klar, pensles de med marinaden. Kom derefter spydende på den forvarmede grill over direkte varme.
  • Nu skal spydende grilles i ca. 15 minutter, eller til grøntsagerne har fået noget farve. Husk at vende spyddene flere gange undervejs, så de bliver grillet på alle sider.
    – Der kan pensles med marinaden flere gange undervejs.
  • Når grøntsagerne er færdige, og der stadig er lidt bid i dem, er grillspydende færdige og klar til at servere med det samme.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1spydKalorier: 247kcalKulhydrater: 38gProtein: 4gFedt: 11gMættet fedt: 2gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 8gNatrium: 597mgKalium: 987mgFibre: 7gSukker: 11gA-vitamin: 21118IUC-vitamin: 167mgCalcium: 130mgJern: 2mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.