Populært:

Madformadelskere / Søde sager / Kager / Æblekage med kanel

Æblekage med kanel

4.80

/5

50 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

4.80

/5

50 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Man bliver helt glad når duften af kage med æble og kanel breder sig i huset. Min mormor lavede verdens bedste æblekage, det er helt sikkert. Her får du mit bud på en lækker æblekage med kanel, der både kan serveres lun eller kold. Den er super god med creme fraiche, vaniljeis eller flødeskum til. Læs med her og få vores opskrift.

æblekage med kanel og mandelsplitter på toppen serveret med creme fraiche

Kage med æbler og rosiner

Man går sjældent galt i byen med en æblekage. Det er noget de fleste gæster vil sætte pris på, og også både børn og voksne. Vi elsker det i hvert fald, og det gør ungerne virkelig også.

Vores æblekage indeholder både æbler og rosiner, du kan lave den uden rosiner, men det giver en super lækker smag og fugtighed til kagen, så vi vil ikke undvære dem.

Du kan vælge at drysse kagen med mandelflager eller mandelsplitter hvis du har lyst, det giver et lækkert knas på toppen. Men igen, det er en smagssag. Vi elsker mandler på toppen af en æblekage.

Sådan en kage plejer at passe til cirka 8 personer, det afhænger selvfølgelig af hvor kagesultne i er.

Kagen er dog meget fryseegnet, så vi fryser gerne eventuelle rester ned hvis der altså er nogle. Så er der altid et lille stykke kage til aftenskaffen hvis det bliver nødvendigt.

Den her kage er vores go-to kageopskrift. Den er så nem at lave, og så kan man altså skifte æbler ud med alle mulige andre typer af frugt eller bær. Den kan for eksempel laves med pærer, blommer, hindbær, brombær eller noget helt andet. Så gør dig den tjeneste af lære opskriften, så kan du altid fremtrylle en lækker kage med hvad I har i huset eller haven.

Lækker æblekage med mandler på toppen

Ingrediensnoter

Hvedemel – Brug den hvedemel du plejer.

Smør – Usaltet helt almindeligt smør. Brug rigtig smør og ikke margarine eller et blandingsprodukt, det kan virkelig smages.

Vanilje – Brug en vaniljestang hvis du har det, eller vaniljepulver eller -pasta.

Vaniljeessens – Det giver lige vaniljesmagen et ekstra pift.

Rosiner – Giver en lækker og svampet kage, men kan godt undværes hvis du synes.

Æbler – De må gerne være lidt syrlige til den søde kage.

Kanel – Kanelen skal blandes med sukker og drysses på toppen af kagen.

Mandelflager – Eller mandelsplitter, giver et godt knas og god smag til kagen.

Hvordan laver man æblekage med kanel?

Denne kage er en meget nem æblekage. Du kan faktisk også bruge dejen til brombærkage, pærekage, ananaskage eller alle mulige andre typer af kager. Kun fantasien sætter grænsen. Denne version er altså med æbler, rosiner og kanel.

Fremgangsmåden er virkelig simpelt. Æg og sukker piskes sammen, så skal der vanilje i. Pisk så det afkølede smeltede smør i, og til sidst sigtes bagepulver og mel i dejen, der igen piskes til den er helt glat. Æblestykker og rosiner kommes i dejen, og den kommes i en smurt springform.

Kagen toppes med æblebåde, kanelsukker og mandelflager, og bages i cirka 40 minutter. Herefter er kagen klar til servering. Den er lækker at servere lun, men den kan også sagtens spises kold, og den holder sig fint svampet til dagen efter.

Stykke æblekage på tallerken med kage og kaffe i baggrunden

Ofte stillede spørgsmål

Kan æblekage fryses?

Ja, denne æblekage er meget fryseegnet, så du kan sagtens fryse eventuelle rester ned.

Kan jeg bage kagen dagen før?

Ja du kan sagtens bage kagen dagen før, den holder sig nemt lækker og svampet. Pak den ind i lufttæt emballage når den er kølet helt ned.

Hvad skal jeg servere til æblekage?

Det er lækkert med en letpisket flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis til en æblekage med kanel.

Andre opskrifter med æbler du måske vil synes om

Æblekage med kanel på tallerkener
OBS: Service er modtaget i gave i forbindelse med en kampagne for Coop Samlemærker.

Opskrift på saftig bagt æblekage

Her er vores opskrift på en klassisk dansk bagt æblekage med kanel. Den er supernem at lave, og den er hurtigt færdig.

Det er også en dejlig børnevenlig kage med milde smage, og du kan bruge den både til eftermiddagskaffen eller sammen med en kugle vaniljeis til en dejlig dessert. Vi håber du får lyst til at prøve vores opskrift på æblekage.

æblekage med kanel og mandelsplitter på toppen serveret med creme fraiche
4.80 fra 5 stemmer

Æblekage med kanel

Opskrift på bagt æblekage med kanel
Bagt æblekage er altid et hit hos hele familien. Det er en super nem og lækker kage med æbler og kanel samt mandler på toppen. Server den med flødeskum eller creme fraiche til eftermiddagskaffen eller med en kugle god vaniljeis som en efterårsdessert.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 50 minutter
Ret Kage
Køkken Dansk
Antal 8 personer
Kalorier 555 kcal

Ingredienser

  • 2 æg
  • 200 g sukker
  • 200 g smør
  • 1 stang vanilje
  • 1 tsk vaniljeessens
  • 1 tsk bagepulver, med top
  • 200 g hvedemel
  • 2 æbler
  • 1 dl rosiner, kan udelades

Topping

  • 2 æbler
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk kanel
  • 1 dl mandelflager, kan udelades

Sådan gør du

  • Tænd ovnen og varm den op til 180 grader.
  • Kom æg og sukker i en skål og pisk det til det er let, hvidt og luftigt. Her er det altså en fordel med en el-pisker eller en røremaskine.
  • Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, bland det med lidt sukker og pisk det sammen med æggemassen sammen med vaniljeessens.
  • Kom mel og bagepulver i en si og sigt det ned i æggemassen, pisk det igen til det er en jævn masse.
  • Smelt smørret i en gryde og lad det køle lidt af. Pisk det derefter i dejen.
  • Skræl æblerne og skær den i stykker  ca. 1×1 cm. Kom æblestykkerne og rosinerne i dejen og vend det hele godt.
  • Hæld dejen i en smurt springform på ca. 22 cm i diameter.
  • Så skal kagen pyntes. Skræl de sidste æbler og skær dem i tynde både. Læg dem i et fint mønster og tryk dem en smule ned i dejen.
  • Slut af med at drysse kanel og sukker samt mandelflager over.
  • Bag kagen i ca. 40 min i den forvarmede ovn. Her er det altså vigtigt at at stikke i kagen undervejs, ellers risikerer man at den bliver tør. Hænger der stadig dej på kniven når man stikker i kagen skal den have lidt mere tid i ovnen.
  • Lad kagen køle lidt of og server den med creme fraiche eller vaniljeis eller bare som der er.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 555kcalKulhydrater: 73gProtein: 7gFedt: 28gMættet fedt: 14gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 10gTransfedt: 1gKolesterol: 95mgNatrium: 261mgKalium: 342mgFibre: 6gSukker: 38gA-vitamin: 736IUC-vitamin: 5mgCalcium: 102mgJern: 2mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ️♥️

Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 10. februar 2016 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.