Populært:

Madformadelskere / Aftensmad / Hverdagsmad / Spaghetti med kødboller i tomatsovs

Spaghetti med kødboller i tomatsovs


Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

Photo of author

Rasmus Juul Møller

Spaghetti med kødboller i tomatsovs, det er bare en klassiker! Det handler om smag, så gode råvarer er et must. Jeg har prøvet et hav af opskrifter på italienske kødboller, men den her kombination er en vinderen i vores lille familie. Det er en lækker ret, der er populær hos hele familien, både store og små.

Spaghetti med kødboller i skål

Vi elsker italienske meatballs

Herhjemme er spaghetti med italienske kødboller en af børnenes livretter.

Det er den ret de vælger igen og igen når vi spørger dem hvad de vil have til aftensmad. Og det har vi voksne bestemt ikke noget imod, vi elsker nemlig også de saftige kødboller i den lækre tomatsovs.

De fleste af os forbinder nok spaghetti meatballs med Disney-klassikeren, og ser det som Lady og vagabonden mad.

Men det er altså også en super hyggelig ret, der bringer den Italienske stemning helt hjem i de danske stuer.

Heldigvis er det ikke så svært at lave, og man skal faktisk ikke bruge ret mange ingredienser for at få en rigtig lækker portion spaghetti med kødboller.

Det er også en super god fryserret, så lav bare en ordentlig portion kødboller og frys dem ned, så har du nem mad til andre dage hvor du ikke lige vil stå i køkkenet.

Spaghetti med kødboller med italienske kødboller i tomatsovs, meatballs som i lady og vagabonden

Ingrediensnoter

Hakket oksekød – Vi synes at italienske meatballs skal laves med oksekød. Det giver faste og saftige kødboller.

Parmesan
– Eller grana padano, giver en skøn smag.

Æg – Bruges til at binde farsen sammen

Persille – Giver god smag til kødbollerne.

Hakkede tomater – Fra dåse. Det er nemt og danner basen for sovsen.

Rødvin – Giver en god og fyldig bund til saucen.

Hvidløg – Giver god smag til den italienske sauce.

Hvordan laver man spaghetti med kødboller?

Det er nemt nok at lave saftige og lækre italienske kødboller.

Farsen røres godt sammen, kødbollerne formes og trilles i mel, og steges på en pande. I mens laver man saucen.

Sovsen laves ved at koge alle ingredienserne op i en gryde. Når kødbollerne er brunet af, kommes de op i sovsen og simrer med indtil pastaen er kogt færdig.

Server friskkogt pasta med kødboller i tomatsovs, masser af parmesan, og et drys frisk persille på toppen.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

Spaghetti med kødboller, meatballs lige som i lady og vagabonden

Ofte stillede spørgsmål

Kan kødboller i tomatsauce fryses?

Ja det kan det sagtens. Frys det ned i mindre portioner, så det passer til Jeres familie, og så er der altid nem og hurtig mad i fryseren. Så skal du bare lige koge spaghetti mens du varmer kødbollerne i saucen i en gryde.

Du kan fryse kødbollerne direkte i tomatsovsen. Kom det hele i en alubakke eller plastbøtte og stil det i fryseren. Tø det op i køleskabet, og varm godt igennem i en gryde inden de serveres. Det er en super god ret at have i fryseren til de dage hvor det skal gå hurtigt med aftensmaden.

Hvordan opbevarer man resterne?

De færdige kødboller kan opbevares i sovsen i køleskabet i et par dage eller fryses ned.

Kan jeg lave retten dagen før?

Ja du kan med fordel lave kødbollerne og stege dem og komme dem i tomatsaucen dagen før. Lad dem stå i gryden i saucen i køleskabet og varm dem op dagen efter. De bliver faktisk endnu bedre af at have stået en dag i tomatsovsen.

Andre italienske retter du måske vil synes om

Spaghetti med kødboller - Opskrift på italienske kødboller i tomatsovs - lige som i lady og vagabonden

Tips og tricks til de bedste italienske kødboller

  • Sørg for at krydder farsen godt, og steg evt. en prøve-kødbolle for at smage om den behøver mere salt og peber.
  • Lad de færdigstegte kødboller ligge og simre i sovsen så længe som muligt, det gør dem kun bedre, saftigere og mere smagfulde.
  • Lav evt. dine italienske kødbollerne dagen før, og lad dem ligge i køleskabet i sovsen til dagen efter – så smager de endnu bedre.

Serveringsforslag

  • Spis med friskkogt spaghetti, masser af friskrevet parmesanost og et drys persille.
  • Server evt. med et godt brød – Prøv vores hvidløgsbrød med ost
Spaghetti med kødboller, meatballs lige som i lady og vagabonden

Opskrift på italiensk spaghetti meatballs

Her er vores opskrift på spaghetti med kødboller i tomatsovs ligesom i Lady og Vagabonden. Det er saftige, smagfulde kødboller, som både børn og voksne elsker at sætte tænderne i.

Vi håber du får lyst til at prøve opskriften og lave en lækker portion til hele familien. Hvis der er rester tilbage, kan de nemt fryses ned til en anden god gang.

Spaghetti med kødboller i skål
5 fra 1 stemme

Spaghetti med kødboller

Opskrift på spaghetti med kødboller
Saftige italienske kødboller i lækker tomatsovs. Det er rigtig Lady og Vagabonden mad. Herhjemme elsker både børn og voksne en god portion spaghetti meatballs, og de her er altså klart de bedste!
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time
Ret Aftensmad
Køkken Italiensk
Antal 4 personer
Kalorier 1523 kcal

Ingredienser

Kødboller:

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 dl parmesan
  • 1 æg
  • 1 dl rasp
  • 1 dl persille
  • 1,5 tsk salt
  • Peber

Til stegning:

  • 2 dl hvedemel
  • 2 spsk olivenolie

Tomatsovs:

  • 2 ds hakkede tomater
  • 2 dl rødvin
  • 1 dl olivenolie
  • 1 spsk sukker
  • 1 fed hvidløg, knust
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 500 g spaghetti
  • Parmesan

Sådan gør du

  • Riv parmesanen til kødbollerne fint, og hak persillen fint.
  • Bland alle ingredienser til farsen i en skål og rør det grundigt sammen.
  • Imens kommes ingredienserne til saucen i en gryde og bringes i kog, skru ned for varmen og lad det simre under låg.
  • Form nu kødboller af farsen i en passende størrelse og vend dem i mel. Steg kødbollerne på en pande i olivenolie, vend dem hele tiden, så de bliver brunet på alle sider.
  • Når kødbollerne er brunet af, kommes de i saucen og simrer med en halv times tid, eller til de skal serveres. De kan sagtens stå længere tid og simre i saucen. Melet som kødbollerne er vendt i, gør at saucen bliver jævnet lidt.
  • Kog spaghettien efter anvisningen på posen mens kødbollerne simrer i saucen.
  • Kødbollerne i tomatsovs serveres med spaghetti og friskrevet parmesan.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 1523kcalKulhydrater: 157gProtein: 57gFedt: 68gMættet fedt: 19gFlerumættet fedt: 6gEnkeltumættet fedt: 37gTransfedt: 2gKolesterol: 147mgNatrium: 1581mgKalium: 964mgFibre: 7gSukker: 9gA-vitamin: 2363IUC-vitamin: 34mgCalcium: 445mgJern: 10mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 10. november 2019 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.