Populært:

Madformadelskere / Morgenmad / Æg i portobellosvampe

Æg i portobellosvampe

5

/5

25 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

25 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Æg i portobellosvampe er en sjov og lækker måde at tilberede æg på. Det er lækkert til brunch eller som en frokost sammen med et stykke rugbrød. Svampen har en fantastisk umamismag, som passer godt til ægget, og det er virkelig nemt at lave. Læs med her og få den nemme opskrift på fyldte portobellosvampe med æg.

æg i portobellosvampe på en hvid tallerken med purløg og bestik

De bedste æg til brunch

Er man vild med svampe, så vil man garanteret elske sådan en stor portobellosvamp med et æg i midten til morgenmad eller brunch. Svampene giver bare en skøn smag, og de giver noget fylde og god mæthed sammen med ægget.

Det er en lækker og sund morgenmad eller en let frokost. Du kan eventuelt spise den sammen med dampede grøntsager eller et stykke rugbrød til frokost. Hvis du vil gøre den ekstra lækker, kan du lige rive lidt parmesan ud over ægget til sidst! Så bliver det ikke meget bedre.

Jeg elsker at tilberede æg i ovnen til brunch, fordi det på den måde er nemt at lave æg til mange mennesker, og man har lidt flere muligheder end bare det traditionelle blødkogte eller scrambled eggs. Ikke at der er noget i vejen med det! Men det er jo godt at variere lidt en gang mellem.

hvid tallerken med to bagte portobellosvampe med æg i midten

Ingrediensnoter

Portobellosvampe – Her skal du have fat i nogle af de store flotte svampe. Gerne nogle der også er forholdsvist flade, så bliver det nemmest at tilberede ægget. Husk at du ikke må vaske dine svampe. De skal bare børstes rene. Hvis du vasker den, kan du risikere at de svømmer i vand under bagningen, de suger nemlig som en svamp 😂

Æg – Æg er den anden vigtige ingrediens i denne opskrift. Her kan du bruge de æg du plejer. Vi kan godt lige at ægget stadig er lidt flydende i midten, vil du have det mere fast, skal de bare have et par minutter længere i ovnen.

Hvordan laver man æg i portobellosvampe?

Denne her opskrift er så nem at man næsten ikke behøver en opskrift. Alt man skal gøre er, først at rengøre sine svampe. Husk ingen vand! Herefter fjerner man stokken og skraber lamellerne ud. Det gør vi fordi de ofte indeholder en masse væske, du kan dog lade dem sidde hvis du synes.

Så skal svampene op i et ildfast fad med bunden i vejret, og så slår man et æg ud i hver svamp. Krydder med salt og peber, og så skal de en tur i ovnen indtil ægget er smilende. Ved servering drysser man med frisk purløg og så er det bare at spise løs.

bagte æg i portobellosvampe med purløg

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg lave æggene i forvejen?

Vi anbefaler ikke at du bager dine svampe med æg før de skal spises. De er bedst når de er lune og ægget er lidt flydende, men heldigvis er de så hurtige at lave, at det burde være muligt.

Kan jeg komme andet ovenpå?

Bagte svampe med æg smager fantastisk med revet parmesan eller Grana Padano ovenpå på, så det skal du prøve hvis du også er vild med ost.

Andre ægge-opskrifter du måske vil synes om

Tallerken med to æg i portobellosvampe med purløg på toppen

Opskrift på lækre bagte brunch-svampe med æg

Her er en nem og hurtig opskrift på æg i portobellosvampe bagt i ovnen. De er super lækre til morgenmad eller brunch og svampene giver en virkelig god smag der spiller rigtig godt sammen med æggene.

æg i portobellosvampe på en hvid tallerken med purløg og bestik
5 fra 2 stemmer

Æg i portobellosvampe

Opskrift på bagte portobellosvampe med æg
Disse svampe med bagte æg er en skøn lille ret til morgenmad eller brunch. Det er nemt at lave, og så er det sundt og mættende. Spis dem eventuelt til frokost med en skive rugbrød eller dampede grøntsager til.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret Brunch, Morgenmad
Køkken Dansk
Antal 2 stk
Kalorier 82 kcal

Ingredienser

  • 2 portobellosvampe
  • 2 æg
  • Salt
  • Peber
  • Purløg, kan udelades

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Rens dine portobellosvampe, og fjern stokken. Undgå at bruge vand, da svampen vil suge en masse vand og smide det igen under tilberedning. Børst svampene rene. Skrab lamellerne ud med en ske.
  • Sæt svampene med toppen nedad i et ildfast fad.
  • Slå et æg ud i hver svamp.
  • Drys med salt og peber.
  • Bag svampene med æg i ovnen i 15-20 minutter indtil hviden er fast og blommen stadig er lidt flydende.
  • Drys de færdigbagte æg med friskklippet purløg og server straks.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1stkKalorier: 82kcalKulhydrater: 4gProtein: 7gFedt: 4gMættet fedt: 1gTransfedt: 1gKolesterol: 164mgNatrium: 70mgKalium: 371mgFibre: 1gSukker: 2gA-vitamin: 303IUC-vitamin: 1mgCalcium: 29mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️️

Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 4. juni 2015 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.