Populært:

Madformadelskere / Alle opskrifter / Rabarberdessert – Rabarbertrifli

Rabarberdessert – Rabarbertrifli


Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

Photo of author

Tina Westergaard Møller

Vi har været så heldige at få fyldt fryseren op med lækre rabarber. Denne rabarberdessert er det første vi laver af rabarberne fra i år og den smager bare af sommer. Det er altid lækkert at kunne lave nogle lækre ting af det vi plukker i haven, og dette er bestemt ingen undtagelse. Rigtig mange danskere har selv rabarber i haven, men ellers kan de købes i supermarkederne lige nu.

rabarberdessert - Nem opskrift på dejlig rabarbertrifli

Rabarbertrifli opskrift

Her får du vores opskrift på den bedste rabarberdessert. Det er en vi laver hver år når de nye rabarber titter frem, og gerne flere gange i løbet af sommeren.

rabarberdessert - Nem opskrift på dejlig rabarbertrifli
5 fra 1 stemme

Rabarbertrifli opskrift

Skøn rabarberdessert med makroner og fløde
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Samlet tid 1 time
Ret Dessert
Køkken Dansk
Antal 2 store

Ingredienser

  • 500 g rabarber
  • 1 vaniljestang
  • 2 ½ dl sukker
  • 1 ½ dl vand
  • 8 makroner
  • 6 spsk æblekagerasp
  • ¼ l piskefløde

Sådan gør du

  • Start med at rense rabarberne og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en gryde med vand og sukker og bring det i kog. Skrab vaniljekorn ud fra vaniljestangen og læg både korn og stangen i gryden.
    Kog det hele i ca. 15 min. alt efter hvor udkogte du vil have rabarberne. Smag til med mere sukker hvis det er nødvendigt, der er stor forskel på sødmen af rabarber.
    Når kompotten har den ønskede konsistens tages den af varmen og køler ned.
  • Anret desserten i glas, start med et lag rabarberkompot, dernæst drysses lidt æblekagerasp og hakkede makroner i et lag.
  • Gentag lagene og slut af med et lag rabarberkompot. Pisk fløden til skum og anret den på toppen af glasset.

Hvad skal du huske til næste gang?



Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Tips og tricks til rabarbertrifli

  • Prøv at lomme lidt lakridspulver eller stjerneanis i din rabarberkompot. Lakrids og rabarber går super godt sammen.
  • Hvis du ikke er til æblekagerasp og makroner, kan du lave din rabarbertrifli med en dejlig crumble i som knas.

Hvad synes du om opskriften på denne rabarberdessert?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.