Populært:

Madformadelskere / Aftensmad / Hverdagsmad / Risotto med svampe og persille

Risotto med svampe og persille

5

/5

30 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

30 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Vi elsker risotto med svampe. Især her om efteråret når vi kan gå i skoven og samle kantareller eller Karl Johan. Så er det super lækkert at komme hjem med kurven fuld og lave en lækker svamperisotto. Læs med her og få vores nemme opskrift på risotto.

risotto opskrift med svampe og persille | Dejlig opskriften som hele familien elsker

Svamperisotto når det er bedst

Risotto er en af de retter vi ofte vender tilbage til, og som kan laves i et hav af varianter. Vores yndlings er risotto med svampe og persille, og det er en fantastisk ret som tit er på menuen herhjemme.

Når vi laver denne risotto bruger vi som regel en blanding af svampe, og her på billederne er der brugt kantareller. Dem bruger vi ofte i kanterelsæsonen, når vi selv er ude og samle. Vi tørrer mange af vores svampe, så kan de blødes op og bruges i risottoen hele året rundt. Det er dejligt med smagen af sommer også resten af året.

Hvis man ikke er så meget for at prøve andre svampe, kan helt almindelige champignoner også anbefales, brug evt. en blanding af brune og hvide. Ellers bruger vi også østershatte, som vi dyrker i en sæk i garagen eller Karl-Johan som vi finder i skoven om sommeren. Kun fantasien sætter grænsen for hvilke svampe du kan bruge til denne skønne vegetar-risotto.

risotto opskrift med svampe og persille | Dejlig opskriften som hele familien elsker

Hvordan laver man risotto med svampe?

Det er ikke så svært at lave risotto som mange nok har en forestilling om. Ofte er det ligefrem noget folk frygter at give sig i kast med, men det behøver man bestemt ikke. Til denne ret skal du bruge følgende ingredienser:

  • Olivenolie
  • Rødløg
  • Rosmarin og timian
  • Svampe, kantareller, karl-johan eller champignon
  • Smør
  • Grød- eller risottoris
  • Hvidvin
  • Grøntsagsbouillon
  • Parmesan
  • Persille
  • Salt og peber

Man starter med at svitse tern af rødløg i lidt olie. Herefter tilsættes svampe, krydderurter til panden sammen med lidt smør, og når svampene er faldet lidt sammen, tilsættes risene. Risene skal steges nogle minutter til de får varme, og herefter tilsættes vinen.

Når vinen er kogt ind, tilsættes grøntsagsbouillonen lidt af gangen indtil risene er færdigtilberedte. Parmesanen og smørret tilsættes og til sidst persillen, og den smages til med salt og peber. Nu er risottoen klar til servering.

Se den præcise opskrift med mængder og fremgangsmåde længere nede på siden.

Tips til at lave den bedste risotto

  • Undgå at røre for meget i din risotto, så bliver den “lang” og klistret at spise.
  • Undgå at koge risottoen for længe. Risene skal kun lige være møre, og faktisk siger man at hvert 10. riskorn skal sidde i tænderne hvis det skal være helt rigtigt.
  • Hold fyldet i din risotto simpelt. Få gode ingredienser og en god parmesan gør tricket.

Opskrift på risotto med svampe

Her er vores bud på en lækker og cremet risotto med svampe. Den er lige som vi bedst kan lide den, men du kan selvfølgelig justere den efter din smag.

risotto opskrift med svampe og persille | Dejlig opskriften som hele familien elsker
5 fra 2 stemmer

Risotto med svampe og persille

Lækker og cremet risotto med smagfulde svampe!
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Frokost, Hovedret
Køkken Italiensk
Antal 4 personer
Kalorier 700 kcal

Ingredienser

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 rødløg
  • 1 stilk frisk rosmarin
  • 1 stilk frisk timian
  • 500 g svampe, For eksempel kantareller, karl-johan eller champignon
  • 75 g smør
  • 350 g risottoris, eller grødris
  • 3 dl hvidvin
  • 1 1/2 l grøntsagsbouillon
  • 70 g parmesan
  • 1 dl persille
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du

  • Opvarm olien i en stor pande, og tilsæt et hakket rødløg. I mens løget svitses skæres svampene i skiver og tilsættes til panden sammen med rosmarin og timian og 25 g af smøret. 
  • Når svampene er faldet lidt sammen tilsættes grødrisene. Lad risene få varme og stege i ca. 5 minutter inden du går videre. 
  • Tilsæt hvidvinen og det simrer i 5 min. Varm i mens grøntsagsboullion op i en gryde ved siden af. 
  • Når vinen er kogt væk tilsættes ca. 2 dl. bouillon, den skal være kogende varm. Igen lader man væsken koge væk inden man tilsætter yderligere 2 dl. bouillon. Ind i mellem røres der i retten så væsken kan trænge godt ind i risene. Man fortsætter med at koge væske ind i risene indtil de er møre, der skal ca. bruges halvanden liter bouillon, nogen gange lidt mindre eller mere, her må man smage på risene for at være sikker på de er klar. De skal lige akkurat være møre uden at koge for meget ud. 
  • Når risene er møre slukkes for kogepladen, og man tilsætter parmesan og de sidste 50 g smør. Når smør og parmesan er smeltet sammen med risene, hakkes persillen og tilsættes risottoen og retten smages til med salt og peber og serveres med det samme.  

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 700kcalKulhydrater: 84gProtein: 16gFedt: 28gMættet fedt: 14gKolesterol: 52mgNatrium: 1927mgKalium: 584mgFibre: 4gSukker: 8gA-vitamin: 1571IUC-vitamin: 9mgCalcium: 238mgJern: 5mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Spis evt. med et lækkert flute – prøv også: Risotto med asparges

Risotto med grødris

Jeg er helt klar over at der findes specielle ris til lige netop risotto, såkaldte risottoris, men ofte vælger vi at lave det med grødris af den simple årsag at de er lettere at få fat i og samtidig en del billigere.

Personligt synes jeg at grødrid giver en lige så god risotto, hvis man er opmærksom på at slukke for risottoen lige når risene bliver møre, og inden de koger for meget ud. Hvis man er mere til risottoris kan grødrisene selvfølgelig erstattes med det.

Har du rester af din svamperisotto?

Har du rester af risotto efter maden, så gem dem, og form dem til kugler, som du panerer i mel – æg og til sidst rasp, og frituresteger i olie. Spis risottokuglerne i med en god mayonnaise, det smager helt fantastisk.

Hvad synes du om opskriften på risotto med svampe?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️

Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 25. april 2019 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter:

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.